Svend Faarvangs rejsedagbog
"Danske kirker i Nordamerika"
www.faarvang.com/dagbog

Ugebrev 1
Ugebrev 2
Ugebrev 3
Ugebrev 4
Ugebrev 5
Ugebrev 6
Ugebrev 7
Ugebrev 8
Ugebrev 9
Ugebrev 10
Ugebrev 11
Ugebrev 12

3. november 1999

Et lille tilbageblik til Calgary ...

Da jeg bes�gte Alberta og Calgary, bev�gede jeg mig s� at sige i Aksel Sandemoses fodspor. Denne kontroversielle, fork�trede, men ogs� meget roste dansk-norske forfatter, der engang legede med tanken om at emigrere til Canada. I 1927-28 foretog Jantelovens fader nemlig en rejse til pr�rieprovinserne, som f�rte til, at han skrev flere b�ger om livet blandt de danske immigranter i Canada. "Ross Dane" er den mest kendte, og den er en perle af en bog. Om en dansk immigrant, der kommer til Canada fra South Dakota p� jagt efter nogle bortl�bne heste. Han sl�r f�lge med en m�tis (halvt europ�er og halvt indianer) og nogle andre danske immigranter og kommer til et sted i Alberta, som Sandemose kalder Beaver Coulee. Her etablerer de en slags skandinavisk koloni, som Ross Dane ender med at bliver en leder af.

Sandemose havde et meget vanskeligt v�sen. Han var omskiftelig og kolerisk af natur, s� det var ikke s� s�rt, at han lagde sig ud med mange - b�de i Danmark, i Canada - og senere i Norge, hvor han boede i sine sidste �r. Det, jeg vil n�vne her, er, at han - efter f�rst at have v�ret meget begejstret for Canada og overvejet selv at blive immigrant - endte med at f� en voldsom hjemve.

Han befandt sig i Calgary. Det var vinter og meget koldt. Han havde f�rt lange samtaler med den danske konsul Pallesen om sin eventuelle immigration. Han havde bes�gt Dana H�jskole i byen, og han havde opholdt sig l�nge i Dalum ude p� pr�rien, hvor han havde haft mange gode samtaler med den navnkundige pastor Rasmussen.

Men som tiden gik, blev han mere og mere ensom og fik en voldsom hjemve. Han beskrev det selv s�dan:

"Jeg er tr�t af dette land nu og l�nges efter at komme hjem. Jeg lider ikke ligefrem af hjemve, men jeg bliver tr�t og sjusket, husker ikke s� godt, glemmer alting. Bare jeg var tilbage i K�benhavn. Jeg m� tage mig af det mest presserende problem her og nu: hvordan jeg p� en rimelig og ordentlig m�de slipper v�k fra Calgary."

Bliv v�k fra de store byer!

Nu var Calgary ganske vist ikke dengang den storby, den er i dag. Men jeg kommer alligevel til at t�nke p� Sandemoses tanker i Calgary, da jeg selv befinder mig i Chicago. For b�de dengang og nu var de nordamerikanske storbyer magneter, som b�de tiltr�kker og frast�der mennesker. St�rkest er tiltr�kningskraften, hvilket alene bevidnes af, at n�sten 80 % af nordamerikanerne bor i de store byer.

Buddy og jeg "bor" p� en langtidsparkeringsplads ved O�Hare-lufthavnen. Et stykke fra centrum, men lige midt i byens larm. Her holder masser af biler parkeret, og folk kommer og g�r (eller rettere k�rer) d�gnet rundt. Trafikken p� motorvejene i omr�det er naturligvis heller ikke lydl�s, og de n�sten endel�st lange godstog, der sl�ber sig forbi, larmer ogs� ganske uhyrligt. Og s� er der selvf�lgelig ikke mindst de hundredvis af startende og landende fly lige ved siden af. Men alligevel v�nner man sig underligt nok forholdsvis hurtigt til alt dette. Og det er nok et meget godt udtryk for, hvilken effekt storbyen har p� de fleste.

Indenfor det h�je hegn patruljerer en kvindelig politibetjent og hendes trofaste hest, "Buck", og de har intet imod, at man tager mere eller mindre fast ophold p� parkeringspladsen. Via lufthavnens gratis-tog samt Chicagos udm�rkede cta-lokaltog kan jeg v�re nede i downtown Chicago p� cirka en halv time. Downtown er ligesom ikke stedet for Buddy. Dels fordi han er lidt stor og klodset at k�re rundt med, og dels fordi en parkeringsplads kan koste op til 30 dollars - pr. time!

Chicago er en by med ca. 5 mill. indbyggere. N�r man er her et par dage p� egen h�nd, bliver man "ramt" af to f�lelser: P� den ene side overv�ldes man af alt det, der er s� anderledes - og sp�ndende. H�jhusene, menneskene, st�jen, det pulserende liv ... Men p� den anden side kan man ikke undg� samtidig at f�le sig lidt frast�dt og ensom. Ligesom Sandemose gjorde det i Calgary.

Det svarer meget godt til den beskrivelse, Kristian �stergaard gav af Chicago i sin Udvandrerbog i 1904. Han har allerede v�ret inde p� det i begyndelsen af sin bog, hvor han under overskriften "Nogle Venneraad" skriver om "den ret uheldige Lyst til Bylivet" og sl�r fast, at netop "Bylivet er en Malstr�m, der maler alt for mange ned i Fattigdom og al slags Elendighed."

Om Chicago fort�ller han s�, at mens der bor 22.000 nordm�nd og 49.000 svenskere, s� er antallet af danskere blot 10.166 - eller 1,7 % af det samlede indbyggertal. Derefter skriver han:

"Her finder vi Landsm�nd i alle Livsstillinger, lige fra Gadesjoveren og Tiggeren til den rige Handelsmand, der bor i et Slot, som en Fyrste kunde have Grund til at misunde ham. Men selvf�lgelig er de fleste j�vne Arbejdere enten ved Fabrikker eller Haandv�rkere eller andre af de tusinde Ting, her er at g�re; og ikke 1 af 100 har nogen som helst Udsigt til at komme videre end at have et j�vnt godt Udkomme. Det kan lige saa lidt anbefales Folk at rejse her til som til andre af de store Byer; men for deres Skyld, der vil til Chicago, har jeg indhentet Oplysninger fra en Mand, der selv rejste dertil med sin Familie fra Danmark for over 11 Aar siden, og som vel har arbejdet sig op til ret gode Kaar, men som ogsaa har bedre Foruds�tninger end de fleste for at kunne "albue sig frem". Hvad han skriver, f�lger her, og er, saa vidt jeg kan bed�mme det, en afgjort sand og sund Fremstilling af de timelige Vilkaar der er at finde i Chicago."

Og s� kommer ellers beskrivelsen, hvor der bl.a. st�r:

"Efter nogle faa Aars Ophold i Chicago gaar det gerne saaledes, at de, som imidlertid har stiftet Familie og gerne vil fra Byen, ikke kan rejse; men de, som endnu kan rejse derfra, vil ikke, fordi de har faaet en afgjort Smag paa Livet i den store By med de alt for let tilg�ngelige Adspredelser, der tilsidst synes dem lige saa n�dvendige som det daglige Br�d, men som suger og t�rer til Marv og Ben baade paa Livet og Fortjenesten."

Kristian �stergaard slutter med at fort�lle, at der i Chicago er 3 danske kirker, alle tilh�rende "den (grundtvigske) danske kirke", nemlig St. Stefans, Trinitatis og St. Ansgar, og desuden et dansk "H�jskolehjem" med adresse p� selveste hovedgaden, Michigan Avenue.

Altid en dansker bag?

Der bor stadig omkring 10.000 danske i Chicago, har man fortalt mig p� det danske generalkonsulat, hvor man ogs� har givet mig liste over de 39 danske foreninger her i omr�det. Men danskerne fylder naturligvis ikke s� meget i storbyen med de ca. 5 mill. indbyggere. Tager man en tur op i det 443 meter h�je Sears Tower (verdens h�jeste kontorbygning), er det en imponerende udsigt, der m�der en, og her m� man vist indr�mme, at vor gode og desv�rre nu afd�de ven, navnkundige pastor Rasmussen fra Vancouver for en gang skyld ikke har ret. Han slog ellers altid fast, at "hvor end i verden der er noget, som er virkelig stort og fantastisk, s� st�r der altid en dansker bag!" Men den imponerende, men egentlig ikke s�rligt k�nne, 110-etagers bygning er hverken tegnet eller bygget af danskere.

Danske virksomheder er der imidlertid i Chicago. Bl.a. er det lidt m�rkeligt at t�nke p�, at succeshistorien i det lokale erhvervsliv derhjemme i Tommerup, 3L-Ludvigsen, der nu har afdelinger i b�de Brylle, Tommerup og andre steder i Odense-omr�det, ogs� har en amerikansk afl�gger lige her i Chicago. Jeg ville gerne have v�ret en tur derud, men n�r det desv�rre ikke.

I �vrigt har Chicago jo haft en noget bev�get historie. Det var her, den amerikanske mafia med Al Capone i spidsen havde sit hovedkvarter og n�rmest en overgang havde fuld kontrol med byen. Det var ogs� her, der var voldsomme opt�jer i august 1968, da tusinder af borgerretsfork�mpere og modstandere af Vietnam-krigen st�dte sammen i gadekampe med Chicagos politi under det demokratiske partis konvent. Den dav�rende borgmester, Richard J. Daley, gav ordre til at der skulle sl�s h�rdt ned p� "ballademagerne", og politiets magtanvendelse var s� brutal, at mange troede, at USA var p� randen af en borgerkrig.

I dag er det s�nnen, Richard M. Daley, der er borgmester i Chicago. Byen er ved at have f�et selvrespekten tilbage og kan nu bl.a. prale af et Shakespeare-teater og nogle af verdens fineste kunstmuseer og mange initiativer p� musik- og kulturfronten. Og s� var det alts� ogs� her, der blev sat verdensrekord i marathonl�b, - dog ikke af mig!

Vandrer man rundt i de snorlige gader med de utroligt h�je huse, m�der man for tiden en masse k�er, som indg�r i et st�rre kunstprojekt, der kaldes "Cows on Parade" og best�r af over 300 plastick�er, der er blevet malet eller p� anden m�de udsmykket af et antal kunstnere fra hele verden. Ganske sjovt og charmerende, faktisk!

Men ellers er Chicago jo ogs� en sportsby af de helt store. "The White Sox", "The Bulls", "The Blachhawcks" og "The Cubs" er blot nogle af de store Chicago-hold inden for forskellige sportsgrene. Mest stolte er man selvf�lgelig af Chicago Bulls, som blev "verdensmestre" i basketball seks gange her i 90-erne - godt hjulpet p� vej af superstjernen Michael Jordan.

Et dansk hjem ...

Det danske kirkeliv her i byen er forsvundet. Den sidste danske kirke i Chicago blev nedlagt for ca. 40 �r siden, og det eneste, der er tilbage, er den �rlige julegudstjeneste ved s�mandspr�sten fra New York. "Den er til geng�ld b�de velbes�gt og meget hyggelig og meget dansk," fort�ller Leif Nielsen mig.

Men der er et dansk alderdomshjem i Chicago. Et utrolig flot og hyggeligt og meget "hjemligt" "Danish Home", som Leif Nielsen er leder af. Dannebrog er hejst uden for hjemmet, der ligger i et stilf�rdigt villakvarter. Hjemmet blev grundlagt i 1891 og har til huse i en stor herskabelig murstensbygning ikke langt fra Kennedy Expressway og lufthavnen. Her er meget dansk, og p� h�derspladsen blandt de danske malerier, juleplatter m.m. h�nger en gammel stenalder�kse, som statsminister Viggo Kampmann for�rede hjemmet ved sit bes�g i 1961. I �vrigt er hjemmet en selvejende institution, der ikke modtager offentlige tilskud. Beboerne betaler for at bo her, men hvad der derudover er behov for, kommer ind ved lotterier, basarer, fester, medlemsbidrag - og arvebel�b.

"Vi klarer os meget godt, og folk kan godt lide atmosf�ren her. Vi er faktisk et dansk samlingssted i Chicago," fort�ller Leif Nielsen, der selv oprindelig er uddannet isenkr�mmer og stammer fra N�rre Nebel. Via St. Croix i det tidligere Dansk Vestindien havnede han og hans familie her i Chicago, hvor han de sidste 13 �r har v�ret "administrator" for "The Danish Home".

Jeg er blevet inviteret p� frokost i den hyggelige spisestue, hvor sm� Dannebrogsflag pryder alle borde, og p� bagv�ggen h�nger billeder af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. "Man spiser godt her," fort�ller en af beboerne, Louise, mig. "L�kker dansk mad! - I k�kkenet har vi danske kokke og bagere, som kommer herover for en periode p� 1 til 2 �r. Det her er et dejligt sted at bo. Der er ogs� en smuk park omkring hjemmet her. Jeg er selv opvokset p� en g�rd lige her i n�rheden. Jeg blev f�dt i 1913, og da var der jo ikke by heromkring, som der er nu. Men jeg er glad for at v�re kommet hertil, selv om jeg nok er den eneste her, som ikke er dansk. Men min svigers�n er dansk," fort�ller Louise.

Ved nabobordet er en af de �ldre damer i gang med at give en af de ansatte et lille kursus i dansk. "Vi siger: Mange tak, selv tak - og tak for mad!" lyder det, og s� kunne man vist godt tilf�je: "Vi siger ogs� tak for "Det danske hjem" i Chicago!"

"Kringleville" ...

Nord for Chicago l� engang den mest danske by uden for Danmark: Racine. Byen ligger stadig her i det syd�stlige hj�rne af Wisconsin ved Michigans�ens bredder - omgivet af meget frodig landbrugsjord. Det er en smuk by, omend nogen af yderomr�der ser lidt nedslidte ud.

I begyndelsen af 1900-tallet var 7.000 af byens 30.000 indbyggere danske. Mellem 1870 og 1950 kom der mere end 14.500 danskere til Racine County. I dag er byens indbyggertal t�t p� 100.000, og det danske isl�t fornemmes stadig. Bydelen West Racine har f.eks. et logo, hvor Dannebrog indg�r, og her er ogs� gader opkaldt efter danskere som �stergaard og Hansen. Et par steder flages der med Dannebrog, her er et hyggeligt "Danish American Home" for �ldre danske, et par dansk-amerikanske kirker - og ikke mindst et v�ld af danske bagere.

West Racine kaldes ligefrem for "Kringleville", og rygtet om de l�kre kringler fra Bendtsen-, Larsen- og Olesen-bagerne m.fl. er �benbart n�et vidt omkring, for man "eksporterer" kringler til hele USA via pakkepostfirmaet UPS. Jeg f�r et par smagspr�ver og m� indr�mme, at de s�de sager nok er noget, man skal passe p� ikke at blive forfalden til. Efter amerikansk smag er kringlerne dog fyldt med endnu mere sukkerstads, end vi er vant til, s� jeg vil til enhver tid foretr�kke wienerbr�det fra vor udm�rkede bager i Tommerup. Det kan v�re, jeg skal hjem og fort�lle, at der m�ske kunne v�re muligheder for en st�rre kringle-eksport til USA!

Opfindelser ...

Racine har f�et tilnavnet "Opfindelsernes By". Det er nemlig ikke s� f� patenter og opfindelser, der stammer herfra. Landbrugsmaskiner, pl�neklippere (opfundet af en dansker ved navn Jacobsen), blendere, voks, klippemaskiner - og biler faktisk ogs�. Selv om det var Henry Ford, der for alvor fik held med at udvikle den benzindrevne bil, s� var opfinderen af den allerf�rste damp-drevne bil fra Racine. Og han var pr�st! Han hed J.W. Carhart, og k�ret�jet kaldte han for "The Spark". Men byr�det bad ham om ikke at k�re i bilen inde i byen, fordi den skr�mte b�de heste og folk! Han blev dog senere h�dret, idet han opn�ede den �re at blive udn�vnt til "automobilens fader" p� den store biludstilling i Paris i 1908.

Kort f�r �rhundredskiftet udlovede byr�det i Racine 10.000 dollars for opfindelsen af en maskine "drevet af damp eller lignende, som skal v�re en billig og praktisk erstatning for brugen af heste og andre dyr p� landevejen og p� g�rdene" - og som kunne tilbagel�gge mindst 200 miles p� almindelige veje. Med s�dan en udfordring er det ikke s� s�rt, at der kom gang i bilproduktionen i Racine i begyndelsen af 1900-tallet.

Det var alts� en driftig by, danskerne og de andre tilflyttere kom til, og mens det i de fleste andre danske kolonier var landm�nd, der var efterspurgt, s� var det her veluddannede arbejdere, der kunne f� godt og stabilt arbejde p� de mange fabrikker. S� det er ikke s� s�rt, at det i sin tid i s�rlig grad var arbejderfamilier fra K�benhavn og andre st�rre danske byer, der f�lte sig tiltrukket af mulighederne for besk�ftigelse i Racine.

I dag er her stadig gang i byens industriforetagender. Den store landbrugs- og entrepren�rmaskinfabrik CASE har sit hovedkvarter her, ligesom ogs� verdensfirmaet Johnson Wax, der laver reng�ringsmidler, voks m.m. Og s� har vort eget danske verdensfirma Danfoss sit nordamerikanske hovedkvarter her - en nydelig fabrik med ca. 220 ansatte.

Splittelsen startede i Racine.

I 1871 havde den danske menighed i Racine i �vrigt kaldet pastor Adam Dan som sin pr�st. Han havde n�re forbindelser til Indre Mission og var en god ven af Vilhelm Beck, men da han i en artikel i den dansk-norske kirke-konferences blad i 1872 kom ind p� sit bibelsyn, skrev han bl.a.:

"Bibelen er den eneste ufejlbarlige Kundskab om Kristus, hans L�re, Liv og Gerning; men ikke Livet og Gerningen selv; thi dette skaber han f�rst i sine Sakramenter og sit Ord. Ord og Skrift er ingenlunde et, Skriften kalder aldrig sig selv Guds Ord, men nyttig til L�rdom, til Overbevisning osv."

Det var lige noget, der fik de fundamentalistiske norske pr�ster i den dansk-norske kirke til at se r�dt. Ganske vist fremh�vede pastor Dan, at han ikke selv var grundtvigianer, men han gav alts� p� denne m�de en vis st�tte til de grundtvigske tanker, og han slog fast, at grundtvigianerne "ere gode danske Lutheranere, sk�ndt de rigtignok ikke ere norske Pietister".

Disse udtalelser blev ford�mt som "grove Vildfarelser", og der blev faktisk siden hen f�rt en l�re-retssag mod pastor Dan. Det var hele denne polemik, som alts� p� en m�de udgik fra Racine i Wisconsin, der f�rte til den kirkelige splittelse ikke bare mellem norske og danske, men ogs� senere hen mellem den grundtvigske danske kirke og den indre missionske forenede kirke i USA.

Sikkerhed fremfor alt ...

Turen vestp� fra Racine bringer mig gennem Dane County (det danske amt), hvor bl.a. Wisconsins hovedstad Madison ligger. Jeg ved ikke, hvorfor amtet har f�et dette navn, men det er jo egentlig slet ikke s� lidt herovre, der p� en eller anden m�de har f�et betegnelsen "dansk" F.eks. f�r jeg lige et glimt af et af de s�kaldte trends inden for bryggeribranchen her: et "mikrobryggeri" ved navn "The Great Dane"!

Men bortset fra byens imponerende regeringsbygning "Capitol" er det en bem�rkning i en indk�bscenter-brochure, der fanger mit �je. Her forsikres det nemlig, hvor vigtigt det er for centret, at kunderne f�ler sig "trygge". "Kundernes sikkerhed har h�jeste prioritet for os", lyder det.

Og ganske rigtigt: Kigger man sig omkring i det ellers nydelige center, er her b�de bev�bnede vagter, overv�gningskameraer og andre foranstaltninger, der alts� skal g�re det mere "sikkert" at v�re her. Underligt nok f�ler jeg pludselig en st�rk trang til at forlade stedet. F�lelsen af tryghed er utroligt sv�r at skabe i et land, hvor mange er bev�bnede til t�nderne, hvor den grundlovssikrede ret til at forsvare sig selv tages meget alvorligt, og hvor samfundets fors�g p� at skabe "st�rre sikkerhed" blot resulterer i mere politi, st�rre overv�gning og h�rdere straffe.

Kom indenfor! Vi har ventet dig!

S� er Buddy og jeg atter ude p� landevejene. Vi k�rer v�k fra den store Interstate 94 og nordp� ad highway 73 til Withee. Denne lille danskerby fik omkring �rhundredskiftet f�lgende ord med p� vejen:

"Withee ligger dybt inde i Wisconsins Skovland og er en af vore yngste, men dog st�rste Kolonier. For 30-40 Aar siden var hele denne Del af Wisconsin d�kket af uhyre Fyrreskove med Gran, Eg, Birk og andre Tr�arter hist og her. Omkring Withee har de v�ldige, slanke Fyrretr�er hersket overalt. Disse K�mper er imidlertid for l�ngst f�ldede og f�rt til Savm�llen, saa kun Stubbene staar tilbage. Hist og her er nogle store Stammer, der har haft en eller anden Skavank, blevne liggende efter at v�re f�ldet. Kun s�rgelige Rester er tilbage af disse Egnes f�r saa stolte Skove; men des frodigere breder S�den sig paa den frugtbare Jord. Paa "den danske Kirkes" Aarsm�de i 1892 vedtoges det at grundl�gge en dansk Koloni paa dette Sted, og der findes nu over 500 danske i Kolonien."

Vi k�rer igennem byen og passerer fire andre kirker, inden vi f�r �je p� "den danske": Nazareth Lutheran Church. Det er en nydelig men ikke s�rligt gammel bygning, og her er ingen kamtakkede gavle. Derimod er der en Thorvaldsen-Kristusfigur i kirkerummet og i kirkesalen ved siden af er der danske malerier, bl.a. et af Den lille Havfrue. Her er ogs� billeder af pr�sterne, lige fra Andreas S. Nielsen, der oprindelig var pr�st i Chicago og "pr�sident" for den danske kirke i Amerika, men som valgte - sammen med et par andre familier - at tage til Withee og grundl�gge den danske koloni. Han var menighedens f�rste pr�st fra 1893 til 1903. Siden har man bl.a. haft pr�ster med s� gode danske navne som Jensen, Pedersen, Mikkelsen, Dixen, Holst, Bundgaard og Thomsen. Foruden den pr�st, man har nu, Paul Petersen.

Jeg g�r en tur p� kirkeg�rden, men tr�ffer ingen mennesker, s� efter at have konsulteret den lokale telefonbog, k�rer Buddy og jeg hen til 501 Second Street for at se, om pr�sten skulle v�re hjemme.

Det er et nydeligt hus lidt vest for hovedgaden, men det ligner nu ikke en dansk pr�steg�rd. Jeg banker p�, og der bliver med det samme lukket op. Da jeg pr�senterer mig, bliver jeg m�dt af en temmelig overraskende hilsen: "Ja, velkommen her! Vi har ventet dig!"

Forklaringen kommer hurtigt. B�de fra Tyler og fra Askov i Minnesota er det rygtedes, at jeg er p� rundtur til de danske steder herovre. En af de allerf�rste, jeg bes�gte p� min tur, var Ardis Petersen i Tyler, og hun er Pauls mor! Og Hertha og Red oppe i Askov er blandt pastor Paul og hans kone Marlene�s n�re venner, s� ogs� derfra har man h�rt om mit bes�g og min tur.

Hertha har forresten sendt et lille udklip fra "The Askov American" med i sit sidste brev. Under overskriften "Et meget dejligt bes�g af en dansk pr�st" fort�ller hun om min lille visit, som de �benbart har nydt lige s� meget, som jeg gjorde. I hvert fald slutter artiklen p� denne m�de:

"Vi n�d at have mulighed for at tale dansk igen, men jeg f�lte, at det var sv�rt at finde de rigtige ord ind imellem. Han var imidlertid s�dan en dejlig bes�gende, - en vi altid vil huske. S� vi siger: "Kom igen, pastor Svend!""

Hos Marlene og Paul i Withee var jeg bestemt ogs� blandt venner. Vi snakkede, som om vi havde kendt hinanden altid, og jeg h�rte bl.a. om deres store tur til Danmark i 1990, hvor de sammen med en flok fra Grand View College i Des Moines havde studeret "s�kulariseringen af Danmark". "Desv�rre oplever vi p� mange m�der den samme udvikling her," siger Paul, der netop har meddelt sin menighed, at han g�r p� pension til januar.

Paul er fuld af gode historier. I forbindelse med vor snak om, at amerikanerne - ligesom danskerne - m�ske ikke er s� trofaste over for deres kirke, som de kunne (og burde) v�re, fort�ller han denne historie:

"Der var et skib, der led skibbrud og gik ned med mus og mand. Kun en enkelt overlevede og reddede sig i land p� en �de �. Der blev sendt redningsfolk ud for at lede, men de s� ham ikke. S� han begyndte - som en anden Robinson Crusoe - at bygge sig en hytte og udforske �en. Efter to �r kom der pludselig et skib forbi, og han blev reddet. Men inden han drog fra �en, ville han lige vise sine redningsfolk omkring.

"Her er hytten, jeg har boet i," fortalte han. "Og her er k�kkenhaven med alle gr�nsagerne, jeg har levet af. Og derovre er de to kirker, jeg har bygget."

"jamen, du var jo ganske alene her p� �en. Hvorfor byggede du to kirker?" spurgte folkene undrende. "Jo," sagde manden. "Den der, det er den, jeg godt kunne lide at g� i kirke i. Og den der ovre, det er den, jeg ikke ville have noget som helst med at g�re!"

Paul fort�ller ogs�, at hans biskop engang pr�senterede ham som den eneste pr�st, han kendte, der havde et billede af en n�gen dame h�ngende i sin kirke! Det var naturligvis den lille havfrue, han t�nkte p�.

Jeg skal senere fort�lle mere om mit hyggelige bes�g hos Marlene og Paul. Lad mig blot lige her n�vne, at vi - sammen med nogle af "danskerne" i Withee, Alfa, Lorraine, John og Margrethe - spiste kylling p� "The Blackhawk Country Inn", - at Marlene og jeg s� den f�rste pr�sidentvalgsdebat mellem vicepr�sident Al Gore og den tidligere basketball-stjerne Brian Bradley (en klar sejr til Gore, syntes jeg), - at vi derefter s� den sidste baseball-kamp om �rets mesterskab, hvor superholdet New York Yankees endnu engang vandt, - og at vi tog p� rundtur i det, der alts� engang var en rigtig danskerby, men som nu er en af de hundreder af sm�byer p� landet, der sl�s for at overleve. Her har man ovenik�bet det s�rlige problem, at man f�ler sig truet af den religi�se gruppe, der kaldes mennoniterne og som breder sig mere og mere, fordi de bl.a. kendetegnes ved, at hver familie i gennemsnit har mindst syv b�rn!

Farvel til min Buddy!

Det var lidt vemodigt at sige farvel til pr�steparret Petersen, - og s�rligt vemodigt, fordi dette var min sidste dag sammen med Buddy. Jeg pakkede mine ting og vaskede og st�vsugede Buddy, s� godt jeg kunne. Men helt udviske sm�skrammerne fra vort uheld i Rocky Mountains kunne jeg desv�rre ikke.

Sidst p� dagen n�ede jeg til Minneapolis/St. Paul og aflagde straks rapport til udlejer-Ray om en fantastisk tur - og om sm�skaderne. Det tog han meget p�nt, og jeg tilbragte faktisk aftenen og natten hos familien. Denne gang tog vi ikke til v�kkelsesm�de, men diskuterede hele aftenen, hvordan evangeliet kan bringes til s�kulariserede mennesker, - ikke bare i USA, men ogs� i resten er verden. For det er det, der i h�j grad ligger Ray og hans familie p� sinde.

Tidligt n�ste morgen k�rte Ray mig til Greyhound-stationen, hvor jeg sammen med andre mere eller mindre underlige individer gik ombord i Greyhound-bussen med kurs mod New York.

Det er lidt af en oplevelse at k�re med s�dan en bus. Her m�der man alle slags folk. Jeg m�dte f.eks. en flok sortkl�dte Amish-folk og kom til at sidde ved siden af fraskilte John, der fire gange om �ret tager turen til Wisconsin for at bes�ge sin lille datter. Han er bange for at flyve, og s� kan han ogs� godt lide den s�rlige stemning i s�dan en Greyhound-bus.

Da m�rket faldt p� gjorde vi holdt i Chicago. Det var n�sten umuligt at slippe ud af byen igen p� grund af myldretidstrafikken. Det var sikkert det, der gjorde vores chauff�r, Patricia, en temmelig kraftig og meget streng sort "matrone", lidt stresset. Hun gav i hvert fald os alle en kraftig overhaling, fordi vi efter hendes mening ikke h�rte ordentligt efter, n�r hun gav beskeder (ordrer).

Da vi gjorde et kvarters ophold i Elkhart, Indiana, fik vi klar besked om, at bussen ville k�re pr�cis midnat, og da der p� dette tidspunkt manglede et par stykker, k�rte bussen naturligvis, som Patricia havde sagt! Jeg gad nok vide, hvordan de efterladte stakler klarede sig videre - uden deres bagage, som de havde efterladt i bussen.

En del af turen sad jeg ved siden af en rigtig amerikaner, dvs. en meget tyk mand, som spiste tre burgere, da vi gjorde holdt, og som fyldte ca. halvandet s�de. S� var det straks noget bedre, da min sidekammerat var en mor, der udover at holde styr p� sine to urolige, men meget charmerende unger, ogs� fik tid til at l�se i sin Bibel.

Efter ca. 30 timers k�rsel n�ede vi New York, og det var utrolig rart at f� strakt sine stive lemmer efter at have v�ret "foldet sammen" i s� lang tid.

Endnu mere rart var det at finde b�de hjerterum og husrum p� den danske s�mandskirke p� Willow Street i Brooklyn. Pr�steparret Merete og Torben og assistentparret Kamma og Claus tog v�ldig godt imod mig, og de seneste dage har vi hygget os sammen. Det er tredje gang, jeg bes�ger New York, og ligesom de forrige gange er der bare fart p� hele tiden.

S�ndag var der gudstjeneste med barned�b i det lille kirkerum. Torben, som jeg har v�ret p� pr�steh�jskole sammen med, og som ogs� for ikke s� l�nge siden viede sin f�tter og hans kone i Tommerup kirke, holdt en fin og meget klar pr�diken, og bagefter var der - som det sig h�r og b�r - kirkekaffe med danske boller og leverpostej og ost. Ikke d�rligt. Men - som jeg ogs� ville sige det derhjemme: Hvor kunne det v�re dejligt, om nogen flere sluttede op, n�r nu man har s�dan en dejlig kirke!

Skeletter, sp�gelser og hekse m.m.

S�ndag eftermiddag og aften stod helt i "Halloween�s" tegn. Denne underlige fest, der godt kan minde lidt om vores fastelavn, og som best�r i at man kl�der sig ud i skumle og uhyggelige kostymer og g�r rundt og siger "Trick or treat!" S� skal folk komme lidt slik eller lignende i b�rnenes kurve, og alt sammen er det et fors�g p� - her ved vinterens begyndelse og m�rkets komme - at holde heksene og de onde magter p� afstand.

Merete og Torbens datter, Leonora, der g�r i f�rste klasse, var kl�dt ud som en v�ldig s�d "Jane" fra Tarzan-historien, men p� gaderne i det ellers s� rimeligt fredelige Brooklyn Heights-kvarter kunne man ogs� risikere at m�de sp�gelser og skeletter og uhyrer og marsm�nd og hekse!

Til koncert med dronningen!

Mandag den 1. november var en stor dag for de danske i New York. Igennem de sidste par m�neder har der v�ret et dansk kulturfremst�d her, kaldet "Dainsh Wave". Det kulminerede med afslutningskoncerten for den �rlige Carl Nielsen-violinkonkurrence, som i anledning af 125-�rsdagen for Carl Nielsens f�rste komposition, tror jeg nok, var henlagt til New York. Odense Symfoniorkester har v�ret herovre en tid og spillet sammen med 41 dygtige og h�befulde unge violonister fra hele verden. To japanske piger og en ung mand fra Italien n�ede finalen, og det blev italieneren, 22-�rige Leor Maltinski, der l�b med f�rsteprisen p� 20.000 dollars - sk�nket af Novo Nordisk.

I et samarbejde mellem s�mandskirken og det danske generalkonsulat havde s�mandskirken afsat ca. 200 koncertbilletter, og jeg var s� heldig, at der var en enkelt til overs til mig. Det var en meget flot oplevelse at h�re Odense Symfoniorkester og de tre prisvindere spille musik af Carl Nielsen, Niels W. Gade og Tchaikovsky ved koncerten i Lincoll-centret ikke langt fra Central Park midt p� Manhattan.

Dronning Margrethe var der ogs�! Og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen m.fl. Jeg er sikker p�, at de n�d koncerten lige s� meget som os andre, - ikke mindst Carl Nielsens "Masquerade-ouverture" og hans violinkoncert, opus 33. Utroligt at t�nke p�, at Fyn ikke blot har givet verden den mest ber�mte dansker nogensinde, H. C. Andersen, men ogs� det musikalske geni fra den fattige familie i N�rre Lyndelse, der sagde, at "musik er liv" og hvis kompositioner alts� fortsat skaber gl�de verden over.

En forskr�kkelse - og pligten kalder!

Det var dog lige f�r, jeg m�tte tilbringe aftenen i f�ngsel og ikke i det fine selskab. Om eftermiddagen var jeg nemlig en tur ude i New Yorks havn for at se Frihedsgudinden og Ellis Island, som mere end 12 millioner immigranter passerede igennem p� deres vej til de nye muligheder i "Guds eget land".

Jeg havde taget min rygs�k med mig derud, og efter en rundtur p� Liberty Island, hvor Frihedsgudinden, der forresten er lavet af kobber fra Norge, st�r majest�tisk og er en slags v�rn om og symbol p� den frihed og de muligheder, som s� mange af disse indvandrere kom hertil for at finde, stillede jeg mig i k� for at komme op i selve statuen. Jeg anede ikke ur�d, f�r jeg - efter en halv times venten - n�ede indenfor i bygningen. Her var der en sikkerhedskontrol, som alle tasker o. lign. skulle k�res igennem. Jeg anede stadig ikke ur�d, men pludselig blev jeg trukket til side og spurgt, om jeg havde en kniv i min taske. "�h, ja, det har jeg vist," sagde jeg og blev hurtigt klar over, at jeg havde beg�et noget af en dumhed.

Min gamle spejderdolk, som jeg har haft med p� turen til at sk�re br�d o. lign. med, og som det ogs� var godt nok at have i tasken, da Tage og jeg vandrede rundt deroppe blandt bj�rnene i vildmarken ved Cape Scott, havde jeg ikke f�et taget op af rygs�kken. Nu fik jeg af sikkerhedsvagten at vide, at den var et v�ben, som jeg ulovligt havde bragt med mig ind i en "federal building". Det var ikke bare forbudt. Det var meget, meget, meget strengt forbudt! Jeg ville f� en b�de og f� min gamle dolk konfiskeret, - og han ville diskutere med sin overordnede, om jeg ogs� skulle i f�ngsel!

Jeg brugte lang tid og alle mine talegaver p� at overbevise vagten om, at jeg ikke var terrorist eller morder eller p� anden m�de havde skumle hensigter. Og underligt nok: Til sidst gav han mig kniven tilbage og lod han mig slippe med ordene: "Jeg ved ikke, hvorfor jeg g�r det her. Men forsvind nu, f�r jeg skifter mening!" Jeg skyndte mig naturligvis videre til Ellis Island, som jeg skal fort�lle om senere. Der indviede jeg en sikkerhedsvagt i mit problem med dolken i rygs�kken, - men han var af den afslappede type. Han sagde blot: "OK. No problem!"

Siden fortalte Torben mig, at man faktisk har ganske gode grunde til at v�re strikse. For et par �r siden blev en ung dansker skudt af en galning p� toppen af Empire State Building - netop p� grund af manglende sikkerhed.

Heldigvis slap jeg, s� jeg kunne g� til koncert med dronningen - uden rygs�k og spejderdolk!

---

Her vil jeg slutte for denne gang. "Pligten" kalder. Den 20. november skal s�mandskirken nemlig have sin store �rlige basar, hvor man venter ca. 1.000 mennesker og h�ber p� et overskud p� omkring 30.000 dollars. Hele ugen har huset her duftet af hjemmebagt rugbr�d, leverpostej og sm�kager, for det er bl.a. den slags, der er popul�re salgsvarer til basaren.

Jeg har tilbudt at bage nogle svenske chokoladebr�ds-sm�kager. Dem kan vi godt lide i Tommerup. Nu m� vi se, om danskerne i New York ogs� kan lide dem!

Du kan skrive til Svend Faarvang p� e-mail adressen svend(snabel-a)faarvang.com.