Svend Faarvangs rejsedagbog
"Danske kirker i Nordamerika"
www.faarvang.com/dagbog

Ugebrev 1
Ugebrev 2
Ugebrev 3
Ugebrev 4
Ugebrev 5
Ugebrev 6
Ugebrev 7
Ugebrev 8
Ugebrev 9
Ugebrev 10
Ugebrev 11
Ugebrev 12

Det lakker mod enden ...

Dette bliver mit sidste ugebrev til jer i denne omgang. Det har v�ret sjovt, at det her - via internettet - har kunnet lade sig g�re, og det har v�ret sp�ndende at have jer med p� turen. Jeg h�ber, I har nydt den lige s� meget som jeg.

Her p� falderebet er der en ting, jeg m� fort�lle lidt om. Det drejer sig om det, jeg f�r har v�ret lidt inde p�, og som jeg vil kalde f�lgerne af amerikanernes sygelige hang til skydev�ben.

I dagens avis kan man l�se om to kvindelige bilister i Alabama, som - efter at have generet hinanden i trafikken - holdt stille ved et r�dt lys og gav sig til at skyde p� hinanden. Den ene - en "ganske almindelig" mor til tre - blev dr�bt.

Der st�r ogs� en historie om den 13-�rige Nathaniel Abraham fra Michigan, der netop er blevet id�mt livsvarigt f�ngsel for i oktober 1997 at have skudt en mand uden for en d�gnbutik. P� det tidspunkt var Nathaniel 11 �r gammel. Nu skal han tilbringe resten af sit liv i f�ngsel.

Og s� er der naturligvis de - desv�rre ikke s� f� - sager, hvor en eller flere gerningsm�nd g�r amok p� arbejdspladser og skoler og skyder deres chefer og medansatte eller elever og l�rere. Den sag, der hidtil har f�et mest omtale, er nok Columbine-sagen, hvor to drenge p� Columbine High School i Denver, Colorado, i for�ret sk�d og dr�bte 9 af deres l�rere og kammerater, inden de tog deres eget liv.

Og her kan Canada - trods lidt anderledes holdninger og v�benlove end USA - desv�rre godt v�re med. Den 6. december 1989 sk�d og dr�bte revolvermanden Marc Lepine 14 kvinder og s�rede 13 andre p� Montreal�s l��cole Polytechnique, inden han sk�d sig selv. Lepine efterlod et brev, hvor han gjorde det klart, at han angreb de kvindelige studerende, fordi de var feminister.

Medierne og virkeligheden.

Det m�rkelige er, at hvis ikke man l�ser aviser eller ser TV herovre, f�r man ikke noget s�rligt indtryk af, at USA og Canada skulle v�re specielt voldelige samfund. Folk er faktisk tv�rtimod s� flinke, hj�lpsomme, smilende, venlige og g�stfrie.

Et af problemerne er m�ske netop, at medierne her d�kker et helt kontinent med n�sten 300 mill. mennesker. De voldsomme ting, der sker i Miami, New York eller Los Angeles, kommer ogs� p� forsiden af aviserne i Vancouver, Toronto og forholdsvis fredelige sm�byer som Grand Forks, North Dakota og Askov, Minnesota.

Men det kan p� den anden side ikke bortforklares, at der sker et mord hver 31. minut i USA! Det vil sige i gennemsnit 47 mord hvert eneste d�gn. Og selv om kriminaliteten i New York har v�ret faldende igennem de seneste �r, blev 6 mennesker myrdet i byen den weekend, der var marathon. Det var s�dan en gennemsnitsweekend, hvad den slags ang�r.

Borgmester Rudy Giuliani, der sikkert n�ste �r skal k�mpe med Hillary Rodham Clinton om staten New York�s plads i senatet, har sl�et h�rdt ned p� volden i den ellers s� kriminalitetsplagede by. Og det har tilsyneladende hjulpet.

Mere politi, flere v�ben og flere skudsikre biler!

Men det har ikke v�ret uden omkostninger, vil jeg p�st�. De 1.500 nye betjente, borgmesteren for nylig fik bevilget, har bragt antallet af politifolk i New York op p� 41.500!

Der bor ca. 7 mill. mennesker i New York, og der er politifolk alle vegne. I Tommerup kommune bor der ca. 7.000, og der har vi en enkelt landbetjent, som oven i k�bet kun tager sin uniform p� ved festlige lejligheder. Hvis vi rent forholdsm�ssigt skulle have lige s� mange politifolk som i New York, skulle vores landbetjent alts� have 40 kolleger at dele arbejdet med!

Jeg n�vnte lige New York Marathon, som jeg havde den oplevelse at v�re med til - som tilskuer. Det var festligt og farverigt med de ca. 30.000 l�bere og henved 2 mill. tilskuere. Men l�bets afslutning ved den fine restaurant Tavern on the Green i Central Park, hvor dronning Margrethe nogle dage tidligere var til reception efter Carl Nielsen-koncerten, var efter min mening en skandale. Der var simpelthen politifolk og afsp�rringer og sikkerhedstjek alle vegne. Den helt igennem flotte og positive oplevelse, som et marathonl�b er, blev �delagt af angsten for, at "noget" skulle ske.

Og det er egentlig s� typisk. Man tror, at man kan indgyde "almindelige" amerikanere en f�lelse af sikkerhed ved at sende flere og flere politifolk p� gaderne og stramme sikkerheden overalt. Og s� er det faktisk det modsatte, der sker. For trods pr�sident Clintons �nske om at stramme v�benlovgivningen bev�bner amerikanerne sig stadig til t�nderne. Salget af skudsikre biler er ogs� stigende. Det steg ikke mindre end 35% siden 1996. I en annonce reklameres der med, at en skudsikker BMW 750iL er "den perfekte julegave", og firmaets direkt�r siger, at et s�dant k�ret�j "er et n�dvendigt arbejdsredskab for mange mennesker"!

Men nu ikke mere om volden og ikke mindst frygten for volden i Nordamerika. Jeg har heldigvis kun oplevet folk herovre fra den venlige og ikke-voldelige side og ville blot �nske, at amerikanerne generelt kunne erstatte deres f�lelse af frygt og af at have en ret til at forsvare sig selv (det er jo derfor, de k�ber v�ben i massevis) med en f�lelse af at have en pligt til at vise medmenneskelighed, forst�else og venlighed. Og m�ske er det p� vej. Det er i hvert fald heldigvis deres gode side, jeg har set mest til!

Verdens hovedstad ...

Det var sp�ndende dage i New York. Den by, som vel med en vis ret kan kaldes "verdens hovedstad" har jo det hele. Et farverigt mylder af mennesker af alle slags. En imponerende skyline med bygninger som Empire State og World Trade Centre. Og det hele bundet sammen af en beskidt og nedslidt, men ogs� utroligt sp�ndende undergrundsbane, der n�sten fungerer som byens blod�rer. Man kan have mange meninger om New York, men man kan ikke v�re ligeglad med den by.

I dag regner man med, at der er 7.000 dansk-amerikanere i "The Big Apple", som byen kaldes. Men der er ogs� mange unge danske, som kommer hertil for en kortere eller l�ngere periode, - ofte for at videreuddanne sig.

Der har v�ret danskere her l�nge. Da holl�nderne i 1600-tallet lagde til p� Manhattan�s sydspids og grundlagde "Ny Amsterdam", der alts� senere blev til New York, var der sikkert danske matroser med ombord p� skibene. En af de f�rste danskere i New York var i hvert fald f�ringen Jonas Bronck. Han k�bte i 1641 et ca. 500 tdr. land stort omr�de nord for Manhattan af indianere. Han betalte med to rifler, en t�nde �blemost, to �kser, seks m�nter, to vandkedler, to frakker og et par skjorter. Omr�det blev senere opkaldt efter ham og er nu kendt som bydelen Bronx. Her har der v�ret sm� danske kolonier, ligesom der i Brooklyn har v�ret et "Little Scandinavia". Men ellers bor danskerne spredt over hele den store by.

Det er netop den danske s�mandskirkes og de andre danske organisationers og foreningers problem. Man er ved at samle ind til et "Scandinavian Centre" p� Manhattan, og A.P. M�ller og Victor Borge har forel�big givet hver en million dollars til form�let. Men byens st�rrelse g�r, at det er sv�rt at samle folk. Specielt hvis man - som s�mandskirken - ligger lidt afsides p� Brooklyn.

Leverpostej med mere ...

En af de sidste l�rdage i november er der dog altid fuldt hus i kirken. Da er der nemlig basar, og omkring 1.000 bes�gende str�mmer hvert �r til og det sk�pper godt i kassen til s�mandskirkens fortsatte drift.

Der kan k�bes alle former for danske l�kkerier: sm�kager, leverpostej, rugbr�d, slik, adventskranse og meget mere, og den mulighed lader danskerne i New York ikke frivilligt g� fra sig. Jeg n�ede lige at indsnuse lidt af atmosf�ren omkring forberedelsen til basaren og var bl.a. med ude ved et Maersk-skib i containerterminalen i New Jersey.

Nord for New York, i Croton-on-Hudson, finder man i �vrigt et dansk alderdomshjem, hvor der ogs� hvert �r holdes den st�rste grundlovsfest uden for Danmarks gr�nser - samt en h�stfest for dansk-amerikanerne.

To Jacob-er ...

I �vrigt skal jeg ogs� lige have med, at to danske fotografer - begge med fornavnet Jacob - har spillet en ikke uv�sentlig rolle i New Yorks og resten af USAs historie. Den ene, Jacob A. Riis, var oprindelig snedkeruddannet fra Ribe, men viede efter sin ankomst til New York i slutningen af 1800-tallet sit liv til at k�mpe for bedre forhold for beboerne i slumkvartererne. Hans reportager og fotografier afsl�rede de elendige forhold blandt immigranter p� Manhattan�s Lower East Side og banede vejen for saneringer og reformer. Det f�rte til, at Jacob Riis omkring �r 1900 af pr�sident Theodore Roosevelt blev kaldt "New York�s mest v�rdifulde borger".

Den anden Jacob hedder Holdt til efternavn og levede i 60-erne som hippie-vagabond i USA. Han m�dte alle slags mennesker og tog masser af billeder undervejs, som han senere satte sammen i en bog og et lysbilledshow, der gjorde et voldsomt indtryk b�de i Danmark og i USA. Mange af os, der dengang s� hans "Amerikanske billeder", blev st�rkt p�virkede af dem. Det var is�r de store sociale og racem�ssige forskelle, som billederne afsl�rede, der gjorde indtryk.

Til Canada igen!

Min tur gik s� videre med Greyhound-bus fra New York til Toronto, hvor Hanne Vejs var en god v�rtinde i den danske kirke og pr�stebolig p� Finch Avenue. Toronto er ligesom Calgary i Alberta et sted, hvor Dansk Kirke i Udlandet ret sent startede et arbejde blandt nyankomne danske immigranter, selv om der allerede var en dansk kirke p� stedet. Det kan man godt undre sig lidt over, men �rsagen var jo den, at de oprindelige danske kirker efterh�nden var blevet s� "canadiserede", at de nye immigranter ikke kunne finde sig tilpas der. De havde bl.a. brug for, at der blev holdt gudstjenester p� dansk, men i de oprindelige danske kirker var man allerede p� dette tidspunkt stort set g�et over til engelsk.

N�r man fra Torontos st�rste turistattraktion, det fritst�ende og 553 meter h�je CN Tower, kigger ud over denne imponerende by p� bredden af Lake Ontario, er det alts� ogs� en lidt "dansk" by, man ser p�. Her bor vel omkring 10.000 dansk-canadiere, og mange samles i den danske kirke, der indviedes i 1966. Den ligger, n�r man k�rer stik nordp� ad Yonge Street, Torontos lange hovedgade. Og om baggrunden for, at den ligger der, fortaltes det ved menighedens 40-�rs f�dselsdag i 1997:

"Vi ville have et sted at samles til gudstjeneste p� modersm�let og synge de danske salmer. Et sted til f�lles samv�r om store begivenheder og festdage, som vi kendte hjemmefra og ikke ville eller kunne glemme. ... Mange begivenheder i kirke og m�desal (Kongesalen) har v�ret s�rlig festlige p� grund af bes�g fra Danmark. I �renes l�b har vi v�ret v�rter for mange danske grupper, s�som kor, orkestre, gymnastikhold og folkedanserhold m.m. Disse bes�g har givet os friske pust hjemme fra Danmark. Friske pust og fornyelse har vi ogs� erfaret, hver gang vi har f�et en ny pr�st fra Danmark: nye initiativer og nye ledelse har v�ret medvirkende til et fortsat rigt menighedsliv."

To pr�sidenter!

Efter nogle dage i denne storby, der - is�r hvis man sammenligner med New York - er utroligt p�n og n�sten lidt steril, g�r turen videre til Canadas hovedstad, Ottawa.

Her er jeg g�st hos Vita og Rolf, som udover at v�re blevet viet af mig i den danske kirke i Vancouver for mange �r siden kan prale med begge to at v�re pr�sidenter! Vita er nemlig formand (pr�sident) for den danske klub i Ottawa, og Rolf har samme position i Sammenslutningen af danske foreninger i Canada. De er med andre ord meget aktive i det dansk-canadiske foreningsliv, og mine dage hos dem er b�de utroligt hyggelige og meget udbytterige. Det skal jeg fort�lle jer om senere.

I kirke i Sankt Ansgars ...

S�ndag k�rer vi til Montreal for at g� i kirke i Ansgar-kirken, der oprindelig havde en rent dansk menighed. Nu er det en blanding af danskere, nordm�nd og folk af helt anden oprindelse, der samles til gudstjeneste i det vestlige Montreal hver s�ndag. Pr�sten hedder Samuel King-Kabu og er kommet fra Ghana!

Via Vejen i Danmark og senere nogle �rs pr�steuddannelse i Saskatchewan i Canada, blev han pr�st i den canadiske lutherske kirke (ELCIC) og har nu v�ret ved Sankt Ansgars i et par �r. Han er lige kommet hjem fra et bes�g hos gode venner i Danmark og holder i �vrigt denne s�ndag en meget sp�ndende pr�diken om de betroede talenter.

Ved kirkekaffen efter gudstjenesten m�der jeg mange hyggelige mennesker, og inden jeg ser mig om, er jeg blevet inviteret til at bo hos Henrik, der er enkemand og bor sammen med sin datter og svigers�n og deres to b�rn i et stort hus i n�rheden af kirken. "Jeg har s� tit overnattende g�ster," siger Henrik, "s� jeg kan vel ogs� klare at have en pr�st boende!"

Henrik vil ogs� gerne vise Vita og Rolf og mig den danske kirkeg�rd, - "og bagefter skal vi hen til Rosa og Martha og have rigtig god dansk frokost!"

Den slags tilbud er naturligvis ikke til at modst�, og det korte af det lange er, at jeg tilbringer nogle dejlige dage hos Henrik og andre hyggelige danskere i Montreal. Vi f�r smagt byens specialitet "smoked meat" p� Ben�s-restauranten og ser byens smukke katedral samt Sankt Joseph-kirken, der - som den ligger k�mpestor og h�jt h�vet over byen - m�ske ikke er smuk, men i hvert fald imponerende. Det er en forholdsvis ny k�mpekirke med rullende trapper og det hele. Et museum med julekrybber fra hele verden (ogs� en fra Danmark) er dog nok et bes�g v�rd.

Liv og glade dage i kirken ...

Mandag er der festaften i kirken med de danske deltagere i den faglige verdenskonkurrence, der netop nu finder sted ude p� det olympiske stadion. Der er unge danske murere, snedkere, damefris�rer m.m., der dyster med kolleger fra hele verden.

Godt 120 af g�sterne fra Danmark m�des denne aften med medlemmer af det danske samfund i Montreal. Menuen st�r p� frikadeller med kartoffelsalat og Albani-�l og sodavand. Det er Ole Larsen, Albanis PR-mand i Canada og en aktiv mand inden for de danske foreninger her, der har v�ret primus motor for arrangementet, og de unge l�rlinge fra Danmark hygger sig v�ldigt (og af og til lidt h�jr�stet). P� et tidspunkt er stemningen s� h�j som blandt Br�ndby-tilh�ngere til en superligakamp. Henrik og jeg bliver enige om, at der m� v�re meget stille i Danmark netop nu! Men hyggeligt var det.

Vi n�ede ogs� et bes�g hos Catherine og John Smith, der driver en fin blomsterforretning. Vi fandt ud af, at John oprindelig kom fra Vandling ca. 4 km fra Vilstrup, hvor jeg kommer fra.

Og hos Peter og Leif, der - sammen med deres familier - har henholdsvis et stort drivhusgartneri og en meget hyggelig blomster- og gaveartikelforretning syd for Montreal, bliver vi ogs� n�sten i familie, da vi begynder at snakke. Peter har lige v�ret hjemme til guld-konfirmation i Ballum, og Leif og hans kone er helt sikkert blevet inspireret af deres Danmarksbes�g i forbindelse med indretningen af deres "Little Denmark-butik", der i �vrigt nu s� sm�t er ved at blive gjort klar til den travle advents- og juletid.

Jo, det var dejlige dage i Montreal. B�de Henrik og Rosa mente, at jeg burde blive en dag l�ngere for at deltage i den �rlige julemiddag for de �ldre. Jeg n�ede dog kun at v�re med til bordd�kningen, men det var bestemt ikke fordi ris a la manden og fl�skestegen med sv�r og brune kartofler og r�dk�l og alt det andet ikke var tillokkende nok. Men Greyhound-bussen til Boston var klar til afgang, og jeg skulle med.

S� er jeg n�et til sidste stop!

Efter en dejlig tur gennem New England (Vermont, New Hampshire og Massachusetts) n�ede jeg da i aftes til Boston, som er sidste stop p� min forunderlige rejse. Det m� v�re blevet til langt over 20.000 km, og jeg har efterh�nden slet ikke tal p� alle de dejlige og g�stfrie mennesker, jeg har m�dt undervejs. Men en stor tak skal de have, allesammen!

Nu m� jeg hjem og samle mine indtryk. Men lad mig bare sige det med det samme: H.C. Andersen havde ret. "At rejse er at leve". Jeg f�ler mig utroligt priviligeret over at have f�et lov at f� alle disse oplevelser. Jeg h�ber, at jeg har kunnet give noget videre til jer, som har fulgt mig undervejs. Og jeg h�ber, at jeg senere kan f� "organiseret" mine indtryk lidt mere, end der har v�ret tid til p� selve turen.

I aften ankommer mine kolleger fra bestyrelsen for Skandinavisk Canadisk Amerikansk Venskabsforening. Jeg skal m�de dem i lufthavnen, og s� skal vi holde et tre-dages bestyrelses-seminar her i Boston og udstikke retningslinjer for, hvordan vi i de kommende �r kan v�re med til at vedligeholde og udbygge b�ndene mellem Skandinavien, USA og Canada.

Min tur har i hvert fald vist mig, at der ikke bare er sp�ndende turistoplevelser herovre, men at et roadtrip blandt danske og andet godtfolk i Nordamerika ogs� er alle pengene v�rd og kan �bne ens �jne for, hvor meget de danske immigranter har pr�get de samfund, de nu lever i.

Og s� er der kun tilbage at sige "Tak for turen" til jer, der fulgte med.

Og en ting mere: Jeg skal huske at bringe alle de mange hilsener videre, jeg har f�et undervejs, n�r dansk-amerikanerne og dansk-canadierne sagde: "Hils fra mig derhjemme!"

Vi ses i Danmark!

Du kan skrive til Svend Faarvang p� e-mail adressen svend(snabel-a)faarvang.com.