Svend Faarvangs rejsedagbog
"Danske kirker i Nordamerika"
www.faarvang.com/dagbog

Ugebrev 1
Ugebrev 2
Ugebrev 3
Ugebrev 4
Ugebrev 5
Ugebrev 6
Ugebrev 7
Ugebrev 8
Ugebrev 9
Ugebrev 10
Ugebrev 11
Ugebrev 12

6. september 1999

Hey, Buddy!

Jeg var med det samme klar over, at jeg nok skulle blive gode venner med min f�lgesvend gennem de n�ste uger: min Chevy Van autocamper. Det er ganske vist ikke helt bibelsk at beg�re noget, der h�rer ens n�ste til, og jeg er da ogs� fuldt ud klar over, at ejendomsretten til dette vidunder af et k�ret�j s�dan set tilh�rer Ray i St. Paul. Men jeg vil gerne indr�mme, at jeg er dybt misundelig, og selv om jeg ikke har t�nkt mig at beholde den, s� svarer Chevy'en alts� s� meget til mine vildeste dr�mme, at jeg har t�nkt mig at opfatte og behandle den som min. Ikke bare som mit k�ret�j og mit hjem, men ogs� som min ven. Og en god ven m� som bekendt have et navn. Derfor kalder jeg den "Buddy".

M�ske er det et lidt belastet navn. Bill Clinton kalder sin hund s�dan, og amerikanerne siger det i tide og utide, n�r de m�der hinanden: "Hey, Buddy!"

Men en god ven er nu en gang en "Buddy". En, man kan stole p�. En, der aldrig svigter, men som altid er der. En, der f�lger en gennem tykt og tyndt. S� derfor kan mit Chevrolet motorhome med den l�kre camping-indretning og V8-motoren simpelthen ikke hedde andet end "Buddy".

Vi var enige om, Buddy og jeg, at vi hurtigst muligt m�tte ud af byen. Det er nemlig helt imod vores natur at opholde os i storbyer som Minneapolis/St. Paul. Der er ikke rigtig plads til os der. Der er alt for mange mennesker - og alt for mange biler. Og vejene er - trods deres op til 4-5 k�rebaner i hver retning - simpelthen for smalle til os. Og s� er det alts� ogs� s� forvirrende med alle de andre k�ret�jer, der hele tiden bremser eller drejer eller bare "fylder" lige foran os.

Nej, vi h�rer til p� landevejen - eller rettere sagt highway'en. S� efter et kort ophold og noget kylling og lidt benzin p� Denmark Avenue (hvor ellers?!) g�r turen sydp� ad den store I-35 og kort efter vestp� ad mindre veje. Jeg m�rker straks, at Buddy nu er p� hjemmebane, og det virker ogs�, som om han helt har accepteret mig. Jo, han er en rigtig god ven, dvs. en, der b�rer over med, at en halvgammel fynsk sognepr�st har f�et ideer og er taget p� udflugt til Nordamerika. En lang udflugt ovenik�bet. Et rigtigt roadtrip.

Sagde jeg "han" om Buddy? Jamen, Buddy er skam ogs� et stort, st�rkt - for ikke at sige muskul�st - hank�nsv�sen. Der er bestemt ikke noget svagt-k�ns-agtigt eller feminint over ham. Han har kr�fter, og han vil gerne bruge dem. B�de op ad bakker og ned ad bakker holder han snildt samme hastighed - takket v�re den automatiske fartpilot, cruise-control en. S� mens jeg sidder og hviler mig lidt og h�rer radio, er det Buddy, der g�r alt arbejdet. Alle 454 kubik-inches og 250 hestekr�fter af ham - for fuld udbl�sning.

Vestp� mod Tyler ...

Vi er p� vej mod Tyler, og jeg kan ikke lade v�re med at spekulere p�, om den gode Frederik Lange Grundtvig og de andre, der var med til at finde stedet til denne dansker-koloni for 115 �r siden, nu ogs� var eksperter p� landbrugsomr�det. For jo l�ngere vestp�, vi kommer, des mere h�ver landskabet sig og m�rke skyer tr�kker sammen. Det bl�ser op og tr�kker op til regn, som man vist ellers allerede har f�et rigeligt af, - og det ser ogs� - for en l�gmand som mig - ud som om afgr�derne st�r d�rligere og d�rligere.

Vi kommer igennem en del sm�byer, og i dem alle er der lutherske kirker. Ham humoristen, Garrison Keillor, fort�ller, at lutheranere kan deles op i "happy Lutherans" og "dark Lutherans". Mens de "m�rke" lutheranere bekymrer sig meget om deres sj�ls frelse og mange �ndelige ting, s� er det, der pr�ger de "glade" lutheranere if�lge Keillor, at de "tror p� det med at komme lidt vand over et barns hoved og s� senere f� barnet konfirmeret - og derefter engang imellem komme i kirke og tage lidt mad med til sammenskudsgildet bagefter!" Ikke s� mange bekymringer p� Vorherres vegne - med andre ord.

Sagen er nu alts� den, at de mange danske immigranter i anden halvdel af 1800-tallet meget hurtigt delte sig op i to forskellige kirkesamfund, som senere blev kaldt "the happy Danes" og "the holy Danes". Skellet mellem grundtvigianere og Indre Mission havde man med fra Danmark, og herovre blev dette skel hurtigt meget dybt. En af �rsagerne var, at der i begyndelsen var et n�rt samarbejde p� det kirkelige omr�de mellem danskere og nordm�nd. Men indenfor denne "Norsk-Danske Konference", som var norsk-domineret, kom det hurtigt til strid, fordi der blev skelnet mellem "rettroende", dvs. pietistiske, pr�ster og grundtvigianere, som i nordm�ndenes �jne var vildfarne og det, der var v�rre. En af de f�rste grundtvigske pr�ster herovre, pastor Adam Dan, blev faktisk i en retssag kendt skyldig i at pr�dike "falsk l�rdom".

Men der var ogs� meget forskellige opfattelser af, hvad det var vigtigt at g�re for kirken blandt de danske immigranter. De indre missionske, der senere blev til "Den forenede Kirke", mente, at omvendelse til personlig tro samt udbredelse af evangeliet - blandt danske s�vel som alle andre - havde f�rste prioritet. Derfor gjaldt det om hurtigst muligt at blive assimileret, dvs. l�re sproget og blive amerikanere - med det klare form�l at sprede evangeliet ud til alle. En af lederne inden for "Den forenede Kirke", P.S. Vig, sagde engang: "at holde b�rnene, som er f�dt i dette land, fra at komme i kontakt med dets sprog og liv er en kr�nkelse af naturen, som vil h�vne sig i det lange l�b."

Grundtvigianerne - og "Den danske Kirke" s�gte derimod s� langt som muligt at holde fast ved deres danske sprog og skikke. Da man i 1887 indb�d til dannelsen af Dansk Folkesamfund, som havde til form�l at bevare den danske kultur i Amerika, hed det bl.a.: "Det er vor faste Overbevisning, at vi netop er de bedste amerikanske Borgere, naar vi vedbliver at v�re Danske."

Der var oven i k�bet en, der - lidt naivt m�ske - gik s� vidt, at han sagde, at "den Dag turde komme og vil, saa fremt danske Folk herovre rigtigt forstaar at slutte sig sammen, ingenlunde v�re fjern, da det engelske Sprog er os fuldkommen overfl�digt. Hvad skulle hindre de herv�rende Danske i at settle og bebygge saadanne Territorier, at de der kunne have deres egne Skoler, Kirker og Retsbetjente, saa de helt og holdent kunne leve deres eget Liv."

Men alt det her er historie. For grundtvigianerne, der ville holde sig for sig selv og v�re danske i deres danske kolonier, og de indre missionske, der hurtigst muligt ville blive amerikanere og sprede evangeliet, er nu godt hundrede �r senere - gennem forskellige sammenslutninger af kirkerne - alle blevet medlemmer af den samme kirke: ELCA, The Evangelical Lutheran Church in America.

Men nu tilbage til Garrison Keillor s n�nsomme karikatur. Det er jo grundtvigianerne, han er lidt ude efter, og det var dem, der grundlagde Tyler som den f�rste danske koloni i USA. Det var nemlig folk fra "Den danske Kirke", der tog initiativ til og stod bag grundl�ggelsen af Tyler-kolonien med Danebod H�jskole i centrum.

"En livlig Plads!"

"Danebod-kolonien", som i 1885 blev grundlagt af den danske Kirke i Amerika, ligger ved Byen Tyler (udtales Tejler) paa Chicago & North Western Bane. Tyler har 800 Indbyggere, der n�sten alle er Danske, saa at n�sten al Forretning er paa danske H�nder. ... Her er et stort F�llesmejeri, hvortil Farmerne selv k�rer deres M�lk skiftevis hver en Dag om Ugen. ... Prisen paa Farme er 40-50 Dollars pr. Acre, og der s�lges sj�lden under 80 Acres; det Areal g�r man Regning paa, at v�re n�dvendig for en Families Underhold, og der kan Manden selv g�re alt Arbejdet uden fremmed Hj�lp. 80 Acres � 50 Dollars vil altsaa koste 4.000 Dollars. Det vil paa anden Dansk sige, at en god Gaard med j�vnt gode Bygninger men uden Bes�tning og 60 Td. Land frugtbar Jord her koster 15.000 Kroner. ... Hvad det kirkelige og folkelige angaar, er her en livlig Plads. Her er en dansk Kirke med Siddepladser til 600 voksne og en stadig Kirkegang af 4-500 Mennesker S�ndag efter S�ndag. Her er dansk B�rneskole Aaret rundt med 2 L�rere, og her er endelig en dansk H�jskole, hvor Undervisningen er som paa en af de grundtvigske Folkeh�jskoler i Danmark, dog med n�dvendigt Hensyn taget til det Land, vi lever i, og dets officielle Sprog. H�jskolens Forstander, Thorvald Knudsen, er tillige Menighedens Pr�st. Her er ogsaa forskellige danske Foreninger, L�seringe, Folkebibliothek osv."

S�dan fort�lles der i "Udvandrerbogen", som i 1904 blev udgivet af Kristian �stergaard. Han var en af de kendte danske pr�ster i Amerika og har ogs� skrevet salmer, bl.a. en enkelt, som er kommet med i Den danske Salmebog, "Herre, jeg vil gerne tjene", der st�r som nr. 325. I 1920-erne var han pr�st her i Tyler.

Netop som vi krydser highway 14 med Knudsen's Standard-benzintank p� det ene hj�rne og Kronborg Inn skr�t overfor, lyder aftenringningen fra kirket�rnet i Danebod Lutheran Church, som ligger smukt der p� hj�rnet af Tyler Avenue og Danebod Court. Jeg har gl�det mig til at se den, for jeg ved, at den er en kopi af valgmenighedskirken ved Vallekilde H�jskole p� Sj�lland. Der var jeg for nogle uger siden og har kirken i frisk erindring. Og der er slet ingen tvivl. Bortset fra, at Vallekildes kirke er bygget af r�de mursten og Tyler's af tr�, s� er de n�sten ens.

Og hvor ligger kirken smukt - omgivet af store tr�er. Jeg tror, jeg gjorde F.L. Grundtvig og de andre pionerer uret. For ser man sig omkring her, ser det ud som om, de fandt det helt rigtige sted til deres danske koloni her i det vestlige Minnesota. Her ser n�sten ud som hjemme i Danmark, og markerne omkring byen ser ogs� ud til at v�re mere frugtbare, end jeg f�rst havde troet. S� trods fattigdommen og det h�rde arbejde, da jorden skulle opdyrkes, m� de f�rste pionerer her i Tyler have f�lt sig hjemme med det samme.

Mens bedeslagene lyder, kaster den lave sol et varmt, gulligt sk�r mod kirkens lyse yderv�gge. Lidt l�ngere nede ad Danebod Court f�r jeg �je p� h�jskolen. En flot r�dstensbygning i tre etager og med et rigtigt t�rn p�. N�sten et slot. Skr�t overfor en tr�bygning, som m� v�re gymnastiksalen. Tyler-h�jskolen var som mange danske h�jskoler dengang kendt for at g�re meget ud af gymnastikken. I parken bag h�jskolen er der et skilt, der byder campingfolk "Velkommen!" Et rigtig fint sted for Buddy og mig, og vi f�ler os faktisk velkomne med det samme.

"I dag har Tyler 1.257 indbyggere, hvoraf m�ske en fjerdedel er af dansk afstamning," fort�ller Bryan Anderson, som er stud. teol. og hj�lpepr�st i Tyler. Netop nu er han - efter et dejligt �r, siger han selv, som praktikant blandt dansk-amerikanerne i Tyler - p� vej tilbage til Luther-pr�steseminariet i Minneapolis for at l�se videre. "Men selv om mange er ved at v�re gamle, er der meget liv omkring kirken her, og der bor en del flere danske i omr�det her omkring," tilf�jer Bryan, som i �vrigt selv er af norsk afstamning.

"Men hvorfor kommer du ikke til vores bibelkreds i morgen tidlig, s� kan du selv m�de nogle af folkene her fra Tyler?" sp�rger Bryan. "Hvorn�r i morgen tidlig?" "Ja, vi m�des ovre i h�jskolens k�lder klokken kvart i syv, - for de fleste, der kommer, er farmere, og de vil gerne kunne komme ud i marken fra morgenstunden, s� hvis de skal komme, m� det v�re tidligt!" "Tjah," svarer jeg, "nu skal jeg se, om jeg kan komme op!" Men i det samme kommer kirketjeneren Nathan forbi, og han lover at v�kke mig i morgen tidlig. S� er der ingen vej uden om.

Nathan tager mig ogs� med op i h�jskolens t�rn, hvorfra man har en flot udsigt over byen og de omliggende marker, men jeg l�gger m�rke til, at det bl�ser en del deroppe.

Oh, it s hard to be a nissemand!

P� hovedgaden blev Buddy og jeg m�dt af et skilt, hvorp� der st�r: "Welcome to Tyler. Home of the Nissemaend!" Sammen med den �rlige byfest, "Aebleskiver Days", i slutningen af juni er dette slogan og de nissefigurer, der ses overalt, blevet denne lille "dansker-bys" m�de at markere sine danske r�dder p�. S�dan p� overfladen i hvert fald.

De syv m�nd, der denne l�rdag morgen meget tidligt er samlet til bibelkreds sammen med pastor Bryan, svarer nu ikke helt til beskrivelsen i "De Nattergale's" sang om, at "it's hard to be a Nissemand". Tv�rtimod. De har det tydeligvis hyggeligt sammen, og stemningen - og den modtagelse, jeg f�r - er hjertelig.

Der bydes p� kaffe og hjemmebagt kage samt "donuts", imens Daniels bog kapitel ni bliver gennemg�et under Bryan's kyndige vejledning. Men alle tager del - ogs� i b�nnen til sidst. Man har p� forh�nd diskuteret hvad og hvem, der skal bedes for, og s� tager man til sidst hinanden i h�nderne og beder. For h�sten, der er i fuld gang, - for dem, der tager del i det farlige h�starbejde, - for ofrene for jordsk�lvet i Tyrkiet, - for dem, man kender, der er syge og p� hospitalet, - for de unge fra Tyler, som skal flytte hjemmefra og starte p� universitetet - og s� videre.

Bagefter er der tid til at snakke lidt, og det viser sig, at det faktisk er en �kumenisk gruppe. Ikke alle er lutherske, og ikke alle har en dansk baggrund, men de er kommet sammen p� denne m�de igennem lang tid, fordi de, som en siger det, "har gl�de af at komme sammen for selv at studere Guds ord, s� vi ikke bare blindt skal stole p�, hvad pr�sten st�r og siger fra pr�dikestolen om s�ndagen!"

Men klokken kvart i syv til halv ni en l�rdag morgen - for at studere Bibelen! Hvor mange steder var det g�et i Danmark?

En sj�llandsk korskirke i Minnesota ...

"The Cross Church at Danebod" blev indviet s�ndag den 16. juni 1895. Det var for en stor del frivillig arbejdskraft, der blev brugt, og pengene til byggeriet kom fra de f�rste danske nybyggere, der ellers havde s� lidt at give af. P� alteret st�r ogs� her en kopi af Thorvaldsens Kristus-figur, og ude i v�benhuset h�nger et keltisk kors sk�ret ud af �bletr� af en tidligere pr�st, Enok Mortensen, som har betydet meget for den danske kirke i Tyler. Det er en meget smuk og harmonisk kirkebygning, men Bryan fort�ller mig, at "selv om der er ca. 500 medlemmer af menigheden, s� er det kun omkring 130, der kommer i kirke p� en almindelig s�ndag!"

Men man er glad for og stolt af sin "sj�llandske" kirke her i Tyler. Engang m�tte man flytte den, fordi vejen, der g�r forbi, skulle udvides. S� blev kirken h�vet op, lagt p� ruller og k�rt hen til sin nuv�rende placering ved siden af "stenhuset", en kampestensbygning, som blev bygget i 1889 og har tjent som b�de kirke, gymnastiksal og forsamlingshus. Nu er der museum med udstilling af mange gamle sort-hvide fotos og andre sp�ndende ting fra Tylers historie.

I dag er der fem andre kirkesamfund i Tyler, bl. a. en engelsk luthersk kirke, som opstod dengang flertallet i den danske kirke i 1920 erne ikke var stemt for at give slip p� det danske sprog til fordel for det engelske. Senere har man m�ttet give sig, og alle gudstjenester er siden 1962 blevet holdt p� engelsk - efter en periode, hvor man holdt gudstjenester p� begge sprog. Men blandt de �ldre - og p� det �rlige "Danebod Folkem�de" - tales der stadig dansk "ved festlige lejligheder"!

Disse folkem�der, der samler flere hundrede deltagere, som kommer langvejs fra, foreg�r i �vrigt i bedste grundtvigske �nd. Her lyder stadig hvert �r i august - som i h�jskolens storhedstid - "det levende ord". I l�bet af de fem dage, m�derne varer, er der et fyldigt program, som pr�ges af sangtimer, foredrag, historiefort�lling og gudstjeneste. I �r handlede foredragene, der holdes af dansk-amerikanere, bl.a. om vikingerne, Grundtvig (naturligvis!), de danske j�der under 2. verdenskrig og etiske problemer i forbindelse med human genterapi!

Det er Ardis Petersen, der igennem en del �r har st�et i spidsen for den bestyrelse, der sammens�tter folkem�de-programmet. Hun er en sp�ndende og hjertevarm 87-�rig dame, som jeg bes�ger i hendes lejlighed i Danebod Village, der er Danebod s pensionist-landsby. Alle hendes fire bedstefor�ldre, som kom fra henholdsvis Sj�lland, Langeland, Lolland og S�nderjylland, udvandrede, og hendes mor voksede op i Tyler. Men selv blev hun f�dt i en dansk koloni i Nebraska, hvor hendes far var l�rer. Senere flyttede familien bl.a. til Askov, Minnesota og Nysted, Nebraska, som begge er danske kolonier. Da hun siden blev gift med Harald, som var pr�st, fortsatte rundturen til dansker-stederne s� at sige, for familien kom til at bo i Denmark, Kansas, Ringsted, Iowa, - og igen i Askov, Minnesota. Og nu er hun s� tilbage, hvor hendes mor blev f�dt, i Tyler, Minnesota.

Vi taler dansk sammen. "Men her er ikke ret meget dansk mere," siger Ardis Petersen. "selv om man taler om "The Danish Church" og "The Danish Folk Meeting". Det er n�sten ligesom, n�r en ung pige bliver gift. S� kalder man hende stadig - mange �r efter - ved hendes ungpigenavn, for det har man v�ret s� vant til! - Men ved folkem�det synger vi nu da p� dansk hvert �r, og Grundtvig er ikke helt glemt her," tilf�jer hun.

Sv�re tider ...

Danebod-folket i Tyler har ellers oplevet en del sv�re tider, bl.a. rent �konomisk. Langt ind i dette �rhundrede var menigheden konstant i g�ld. I 1911 betalte hvert medlem i gennemsnit lidt under 10 dollars, hvilket slet ikke var tilstr�kkeligt. Det var nemlig vanskeligt at �ndre de danske nybyggeres tankegang p� dette punkt. De havde jo fra Danmark v�ret vant til, at kirken var en folkekirke, som de fleste betalte skat til. Derfor var det sv�rt for danske immigranter at l�re, at i en dansk-amerikansk menighed m� hver eneste penny til pr�stel�n og til kirkens vedligeholdelse og drift komme fra menighedens egne medlemmer.

Og s� blev Tyler for alvor ramt af en tragedie, da h�jskolen, der p� det tidspunkt havde 50 elever, br�ndte ned til grunden s�ndag den 25. februar 1917. Det var en tre-etagers bygning helt af tr�, og bortset fra en udsk�ren talerstol fra foredragssalen og nogle f� sm�ting lykkedes det ikke at redde noget. Men heldigvis kom ingen noget til, og her viste det sig da ogs�, at danskerne i Tyler kunne st� sammen, n�r det gjaldt. Kun ni m�neder senere var nemlig den fornemme nye Danebod h�jskole i r�de mursten rejst, og selv om det er l�nge siden, der har v�ret egentlig h�jskole i bygningen, s� bruges den alts� stadig, og der er hvert �r - ud over folkem�det - mange kurser, m�der og konferencer, der finder sted her.

I februar 1929 br�ndte ogs� b�rneskolen ned til grunden, hvilket Harold i bibelkredsen husker tydeligt. Han blev nemlig s� glad, da han s� skolen br�nde, for han havde aldrig rigtigt v�ret glad for at g� i skole. Men hans gl�de blev kortvarig, for undervisningen blev blot flyttet over i gymnastiksalen og stenhuset p� den anden side af gaden!

Og s� var der dengang Tyler blev ramt af en tornado og n�sten totalt tilintetgjort. Tornadoen fejede ned gennem hovedgaden og efterlod et spor af �del�ggelse bag sig. 35 mennesker blev dr�bt, og mange blev hjeml�se. Tr�bygningerne fra pionertiden blev helt smadret. Kun f� murstensbygninger stod n�sten uskadte tilbage. Men da tornadoen n�ede til highway en f� hundrede meter f�r Danebod kirke, gik den pludselig i opl�sning, og hverken kirken, skolen, gymnastikbygningen eller h�jskolen led nogen skade. Det var den 21. august 1918, at Tyler-tornadoen ramte, og den 24. august blev 17 af ofrene begravet fra Danebod kirke.

Fremtiden?

I Danmark bor der vist omkring 325.000 Jensen-er. I Tyler i Minnesota bor der - i f�lge telefonbogen - 27 med det efternavn. Og 20 Hansen-er, 15 Nielsen-er og 5 Rasmussen-er. Men hvad vil mon fremtiden bringe for den danske Danebod-koloni i Tyler? Det er selvf�lgelig sv�rt at sp� om, men en del af svaret skal m�ske findes i de hundredvis af vindm�ller, jeg s� oppe fra toppen af Danebod H�jskoles t�rn - og som i dag omgiver Tyler.

Vinden kaldes ligefrem for "Minnesota s nye afgr�de", og sikkert er det i hvert fald, at her p� dette ret vindbl�ste sted, hvor danske nybygger-familier i sin tid slog sig ned p� mellem 20 og 80 tdr. land jord, er der kun f� egentlige landm�nd tilbage, som til geng�ld har k�mpestore farme.

Men nu har man s� rejst de store vindm�ller, hvoraf i �vrigt mange er af dansk fabrikat, og m�ske er det dem, der i fremtiden skal skabe eksistens-grundlaget for efterkommerne af de danske nybyggere, der sled s� h�rdt, og som trods stor fattigdom klarede at bygge b�de dansk skole, kirke og h�jskole s� langt fra de hjemlige strande!

Regler er til for at holdes!

Det varer ikke l�nge, inden Buddy og jeg er p� vej nordp� ad I-29. Vort m�l er Grand Forks i North Dakota, hvor vi skal bes�ge Poul, der er farmer og fra Tommerup. S� man kan vel sige, at vi er "s�dan lidt i familie".

Undervejs bliver Buddy og jeg enige om nogle regler for vores k�reture:

� 1: Man skal altid holde sig p� vejen!
� 2: Man m� ikke k�re hurtigere, end forholdene og skiltene tillader! (Der er nemlig politi, der lurer alle vegne.)
� 3: Man m� ikke l�se kort eller p� anden m�de blive distraheret, n�r man k�rer!
� 4: Man m� ikke falde i s�vn under k�rslen, men skal derimod holde en god pause en gang imellem!
� 5: Man skal altid - s� vidt muligt - v�lge de k�nneste og mest interessante veje!
� 6: N�r der er sp�ndende oplevelser og sp�ndende steder og sp�ndende mennesker og sp�ndende historier, skal der g�res holdt!

De seks gyldne regler har vi t�nkt os at holde, og vi har til fulde overholdt dem indtil nu. Det vender vi tilbage til!

Du kan skrive til Svend Faarvang p� e-mail adressen svend(snabel-a)faarvang.com.