Svend Faarvangs rejsedagbog
"Danske kirker i Nordamerika"
www.faarvang.com/dagbog

Ugebrev 1
Ugebrev 2
Ugebrev 3
Ugebrev 4
Ugebrev 5
Ugebrev 6
Ugebrev 7
Ugebrev 8
Ugebrev 9
Ugebrev 10
Ugebrev 11
Ugebrev 12

Poul og hans sukkerroer ...

8. september 1999

Gratis jord i USA!

Da Danmark efter slaget ved Dybb�l i 1864 tabte krigen mod pr�jserne, bet�d det som bekendt afst�else af S�nderjylland og de slesvigske hertugd�mmer, - og ikke mindst medf�rte nederlaget en slags "national depression". "Statsministeren", D.G. Monrad, tog nederlaget s� tungt, at han sammen med sin familie udvandrede til New Zealand - for dog senere at vende tilbage og blive biskop over Lolland-Falster Stift.

Men ogs� blandt almindelige danskere - og is�r blandt de fattigste landarbejdere, der ikke havde noget h�b om nogensinde at komme til at eje deres egen g�rd eller husmandssted i Danmark - begyndte interessen for at emigrere at melde sig. Og her var det f�rst og fremmest USA, der trak.

Man havde ganske vist h�rt om den amerikanske borgerkrig, men man havde ogs� h�rt om den lov, der var blevet vedtaget i 1862 under navnet "The Homestead Act". Og for mange i Danmark var det n�sten for godt til at v�re sandt: De forenede Stater tilb�d 160 acres (140 tdr. land) jord til alle, der ville have det, - ganske gratis! Det kunne ikke v�re rigtigt, - men det var det. Og da det blev klart for mange fattige danskere, blev de for alvor ramt af "den amerikanske feber".

Mellem 1860 og 1900 kom tusindvis af danskere til USA for at opdyrke deres egen jord - f�rst og fremmest i staterne i Midtvesten og p� de store sletter: Wisconsin, Illinois, Minnesota, Iowa, Nebraska og South Dakota. For mange blev det ikke nogen dans p� roser. Mange steder var der skov, der m�tte ryddes, f�r man kunne g� i gang med at dyrke jorden, og selv den flade, gr�skl�dte pr�rie lod sig ikke s�dan opdyrke fra den ene dag til den anden med de f� og ikke s�rligt effektive redskaber, man havde.

S� for mange immigranter blev "den amerikanske dr�m" til h�rdt slid og endnu st�rre fattigdom, end man havde oplevet i Danmark. Der var nogle, der returnerede til deres f�deland, men det var de f�rreste, for de allerfleste havde simpelthen ikke r�d til billetten. Men der var ogs� nogle, der br�d op og drog l�ngere vestp� eller nordp�.

Efter �r 1900 flyttede en del dansk-amerikanere til North Dakota, Californien, Oregon og Washington-staten - og ogs� mange til Canada.

N�r man i dag k�rer op gennem Red River-dalen, der ligger i det �stlige North Dakota og det vestlige Minnesota og str�kker sig fra gr�nsen mod South Dakota og helt op til Lake Winnipeg i Canada, forestiller man sig, at dette stykke pr�rie m� have v�ret det perfekte sted for danske homestead-ere at komme til.

Red River Valley er som en fodboldbane - i overst�rrelse. Flad som en pandekage og ca. 200 km p� tv�rs og 500 km p� langs. I dette flade terr�n m� det ogs� v�re den rene svir at anl�gge veje. Og op gennem den store dal langs Red River-floden, der har sit udl�b oppe nordp� i Winnipeg-s�en, l�ber da ogs� den n�sten helt flade og snorlige og ikke s�rligt trafikerede motorvej, Interstate 29.

N�r naturkr�fterne r�der ...

The Red, som floden kaldes i daglig tale, ser egentlig ikke ud af s� meget. Men man skal som bekendt ikke skue hunden p� h�rene. For godt to �r siden, i for�ret 1997, forvandlede utrolige m�ngder smeltevand dette fredelige vandl�b til en fr�dende og altfort�rende flod, som l�b s� meget over sine bredder, at store dele af Red River Valley blev oversv�mmet. V�rst gik det ud over byen Grand Forks, som Poul bor lige i n�rheden af.

Vinteren 1996-97 var overhovedet ikke normal. Der faldt omkring 100 inches, dvs. godt 3 meter sne, og ikke mindre end 8 voldsomme snestorme gjorde vinteren endnu barskere end normalt. Den v�rste storm kom til sidst, i dagene 4. til 6. april, hvor der faldt over 20 centimeter sne, vindhastigheden var voldsom, og temperaturen faldt til under minus 20 grader.

S� slog vejret om, temperaturen steg, sne og is smeltede, og vandet i Red River steg - og blev ved med at stige. Digerne langs floden holdt dog stadig stand, og de var trods alt bygget til at kunne klare en vandstand p� 52 fod eller omkring 17 meter. Men mandag den 21. april n�ede vandet op p� godt 54 fod - omkring 18 meter, og da var ikke bare store dele af byen Grand Forks og East Grand Forks i Minnesota p� den anden side af floden oversv�mmet. Tusindvis af beboere var ogs� evakueret fra deres huse, omr�det var erkl�ret i undtagelsestilstand, og skaderne l�b op i millioner af dollars. Og som om oversv�mmelserne ikke skulle v�re nok, br�d flere huse i downtown i brand, og slukningsarbejdet blev n�rmest umuliggjort af alt vandet i gaderne!

Ganske vist kom pr�sident Clinton p� bes�g i katastrofe-omr�det og lovede hj�lp fra regeringen i Washington, og ganske vist tilb�d en anonym giver, der siden viste sig at v�re en McDonalds-milliard�rs enke, at give 2.000 dollars til hver familie, der var blevet ramt af oversv�mmelsen. Men mange huse m�tte rives ned, og mange familier mistede alt, hvad de ejede. En del havde nemlig, hvad der er meget almindeligt herovre, ikke nogen forsikring. "S� mange er flyttet herfra - til Colorado og Arizona og Californien og s�danne steder, hvor solen skinner, og oversv�mmelser er et n�sten ukendt begreb," forklarer Poul.

Imens slikker Grand Forks stadig sine s�r. Poul tager mig med ud at se de omr�der langs floden, som blev h�rdest ramt. Gaderne er der stadig, men husene er v�k, og der bliver ikke bygget nye her. Der er noget sp�gelsesagtigt over det hele, selv om omr�det ser ud til at ligge trygt bag det h�je dige. Motionister tager sig en l�betur p� toppen af diget, hvorfra der er fin udsigt ned over den fredelige Red River, som alts� for to �r siden viste, hvilke enorme og �del�ggende kr�fter, der kan v�re i den.

Naturkr�fternes h�rgen fik ogs� de danske immigranter at m�rke. Haglstorme, oversv�mmelser, skovbrande, tornadoer, pr�riebrande - og afgr�der, der blev �delagt af gr�shopper eller t�rke ... Jo, de pr�vede det hele, for det er nu engang den slags ting, der sker p� dette kontinent. Alligevel gav de fleste ikke op, men begyndte ofte bare forfra og fortsatte deres kamp for at vinde fodf�ste i denne vanskelige, men ogs� sp�ndende "nye verden", som de havde valgt at g�re til deres nye f�dreland.

Nye immigranter ...

Der kommer stadig hvert �r immigranter til USA og Canada. Til North Dakota kom der sidste �r over 6.000, og man regner med, at der ud af USA’s samlede befolkning p� omkring 250 mill. er 26 mill., som er f�rste-generations immigranter.

Der er ogs� danske blandt disse nye immigranter. En af dem er Poul, som faktisk kalder sig Paul herovre. For dels blev han lidt tr�t af altid at skulle stave sit fornavn, og dels l�d det heller ikke s�rlig godt, n�r amerikanerne udtalte det som "pole", der betyder "p�l". S� den lille navne�ndring var en af de omkostninger, der fulgte med, da han krydsede Atlanten.

Poul blev egentlig immigrant ved lidt af en tilf�ldighed. Efter et udvekslingsophold som landbrugselev i Michigan som 20-�rig i 1978-79 gik han i gang med en revisoruddannelse i Danmark og arbejdede en tid p� et af landboforeningens regnskabskontorer. Men n�r han sad inde p� kontoret og kunne se traktorerne derude p� markerne, trak det s� meget i ham, at han rejste tilbage til USA igen for at arbejde, - denne gang for en landmand i North Dakota. Og s� tog den ene dag ligesom den anden, og det endte med, at han b�de var flyttet ind i sit lejede hus, havde f�et vinterarbejde som revisor i Grand Forks, hvor han arbejder med farmernes regnskaber, og havde lejet 200 acres jord og investeret i maskiner og var godt i gang med at dyrke sukkerroer.

Fjorten �r er det forel�big blevet til. Hvert �r ved juletid g�r turen til Danmark p� familiebes�g, men ellers trives han fint i sin amerikanske hverdag. For nylig har han meldt sig ind i en forening, der hedder "Red River Danes", hvis form�l er at bringe danskere, amerikanere og andre personer med interesse for "Danish heritage and culture" sammen. Endnu har han ikke v�ret til et af de m�nedlige m�der, men programmet ser sp�ndende ud, og hvert �r i juni deltager foreningen ogs� i den skandinaviske festival, der holdes i omr�det, og som samler tusindvis af mennesker. For i North Dakota udg�r skandinaviske immigranter og deres efterkommere en meget stor del af den samlede befolkning p� 640.000, der bor p� et areal, der er fire gange s� stort som Danmark.

Poul bor lidt vest for Grand Forks, og her n�ede oversv�mmelserne heldigvis ikke ud i for�ret ‘97. "Men i �r har vi ogs� f�et alt for meget vand," fort�ller Poul. "Mange marker kunne simpelthen ikke s�s til i for�ret, og nu har vi problemer med h�sten, for mange steder er der for v�dt."

Det er f�rst og fremmest sukkerroeh�sten, Poul t�nker p�. Han har tre store marker, hvor han dyrker sukkerroer. "De st�r rigtig godt," siger han med en landmands s�dvanlige sans for ikke at komme til at lyde alt for tilfreds. "Men endnu er det for tidligt at sp� om udbyttet af �rets h�st. Vi m� bare h�be det bedste."

P� vejen ud til Pouls roemarker k�rer vi ad lange lige veje med brede gr�fter p� begge sider. For hver mile er der veje, nogle f� asfalterede, men de fleste jordveje, som regnen hurtigt kan forvandle til rene glidebaner, - og alle veje g�r enten nord-syd eller �st-vest. "Alt her er jo opdelt i sektioner, som er en mile p� hver led. En sektion er 640 acres, og den kan s� igen opdeles i halve eller kvarte sektioner eller mindre. Nogle steder er markerne simpelthen en sektion store, men nede i South Dakota har jeg set en hvedemark p� 1.000 acres," fort�ller Poul.

Jeg minder ham om den gamle historie om dansk-amerikaneren, der kommer hjem til Danmark og praler af de store forhold i Staterne. "N�r jeg en gang imellem vil k�re en tur rundt om min farm, m� jeg starte tidligt om morgenen for at n� at v�re hjemme igen inden aften," fort�ller han. Hertil svarer en sindig jyde s�: "Ja, ja, s�dan en bil har jeg ogs� haft engang!"

Men markerne her er store, og der er langt imellem g�rdene. Hist og her ligger - midt i det �bne landskab - en hvidmalet luthersk kirke, hvor kirkeg�rdens gravsten har norsk-klingende navne, og sm�byer som Ness, Kongsvinger og Oslo vidner om, at omr�det her is�r er pr�get af vort nordiske broderfolk. Da vi tager til gudstjeneste i en af disse "norske" kirker, viser det sig dog, at pr�sten, pastor Larsen, ganske vist har en norsk-amerikansk mor, men en dansk-amerikansk far!

P� markerne omkring Pouls sukkerroer dyrkes i �vrigt hvede, byg, forskellige slags b�nner, kartofler, raps, h�r og majs. Og n�r jeg nu n�vner majsen, hvoraf sikkert en del bliver til corn flakes, s� bliver jeg n�dt til at g�re en lille indr�mmelse.

Corn flakes med meget mere ...

Jeg har en svaghed for morgenmadsprodukter. Jeg ved godt, at nogle mennesker ikke kan forestille sig at begynde dagen med andet end en kop kaffe. For andre findes der kun valget mellem corn flakes og havregryn med m�lk p�. Men g�r man ind i et amerikansk supermarked, bliver man bel�rt om noget ganske andet.

I Hugo’s Family Marketplace i Grand Forks er der en lang reol fuld af morgenmadsprodukter fra gulv til loft - og n�rmest s� langt, �jet r�kker. Poul, der m�ske ikke helt deler min fascination med hensyn til cerealer, som det vist efterh�nden ogs� hedder p� dansk, g�r med til, at vi i f�llesskab skal t�lle, hvor mange forskellige slags, der er. Da vi n�r op over 60, giver vi op.

Der er simpelthen alt muligt. Fra almindelige corn flakes til Toasties, Shredded Wheat, Raisin Bran, Honey Nut Cheerios, Cocoa Pebbles, Alfa-bits, Cinnamon Toasts, Fiber One, Frosted Flakes, Multi Grain Cheerios Plus, Two Scoops Raisin Bran, All Bran Extra Fiber, Smart Start, Healthy Choice, Rice Crispies, Razzle Dazzle, Special K osv. osv. osv. Den ene slags i en endnu mere farvestr�lende og "indbydende" indpakning end den anden. Og s� har jeg endda ikke n�vnt alle havregrynsprodukterne!

Jeg synes, det er utroligt. Og selv om jeg n�sten altid forlader supermarkedet med nogenlunde den samme slags m�sli-agtige morgenmadsprodukt, som jeg plejer at v�lge, s� kan jeg ikke lade v�re med at blive fascineret, hver gang jeg ser dette enorme udbud.

"P� en m�de er det jo din og de andre farmeres skyld, at vi stakkels forbrugere skal stilles i s�dan en vanskelig valgsituation," siger jeg til Poul, "for det er jer, der dyrker hveden og majsen og sukkerroerne og alt det andet, der ender med at blive til dette mylder af morgenmadsprodukter!" Og det m� Poul jo s�dan set give mig ret i. Men hans smil tyder nu ikke p�, at han er videre tynget af noget skyldkompleks.

Og trods dette enorme udvalg k�ber amerikanske forbrugere i disse �r faktisk f�rre og f�rre af disse produkter. Det er nemmere at springe morgenmaden helt over eller at indtage et eller andet hurtigt hos McDonald’s eller et af de andre fast-food-steder p� vej til arbejde eller i skole. Og det skulle jo ikke v�re ret sundt!

"A ka’ ta’ te’ Canada, det ve’ a da, det kan a da!"

Nu f�r Buddy en lille pause, for Poul har tilbudt, at jeg m� l�ne hans pick-up truck til de n�ste dages rundtur. Det er en Chevrolet Silverado med det hele. Og s� er den lige netop s� stor, at den ikke er en af disse smarte SUV’ere (Sport Utility Vehicles), som de rige og smarte i byerne dr�ner rundt i, og som man skal betale en h�jere skat af. Alle farmere i North Dakota k�rer i pick-up trucks, "og de allerfleste k�rer i Chevy," siger Poul, "for ved du ikke, at FORD st�r for "Fix Or Repair Daily"!"

Turen g�r nordp�, og inden l�nge n�rmer vi os den canadiske gr�nse. Det er vel ikke s� s�rt, at det - efter vore fem gode �r i Canada fra 1986 til ’91 - f�les lidt underligt at komme tilbage igen. Canada er mit andet f�dreland. - Men f�rst skal jeg alts� lige passere gr�nsen, og canadiske toldere og "immigration officers" har ry for ikke at v�re blandt de rareste mennesker.

P� trods af et lidt brysk udseende og en revolver i b�ltet viser det sig dog hurtigt, at ham, der sidder overfor mig p� den anden side af skranken foran billedet af dronning Elizabeth (for hun er jo ogs� Canadas dronning), er af den venlige slags. Han sp�rger p�nt om form�let med min rejse, og jeg svarer, at jeg gerne vil bes�ge nogle af de steder i Canada, hvor danske immigranter slog sig ned og bl.a. byggede kirker. "Ja," siger han, "der er sikkert mange sp�ndende oplysninger at finde p� kirkeg�rdene rundt omkring!"

Jeg ved selvf�lgelig godt, hvad han mener, men det er nu en vildfarelse at tro, at alle dansk-canadierne ligger p� kirkeg�rden. Mange lever skam i bedste velg�ende. Og det er nogle af dem, jeg er p� vej for at bes�ge.

Det er dejligt at v�re i Canada igen. Ikke fordi jeg har det mindste imod amerikanerne. Jeg f�ler mig bare mere hjemme i Canada. Efterh�nden som jeg n�rmer mig Winnipeg, ser jeg, at mange farme har h�je diger omkring. Ogs� her stod vandet h�jt for to �r siden, men digerne reddede meget.

Imens h�rer jeg et b�nd med en Garrison Keillor-historie. "There is no problem so big - that you can’t run away from it!" lyder det. Men det kunne de nu ikke, da oversv�mmelserne ramte Red River-dalen. Og det kunne immigranterne heller ikke, n�r problemerne ramte dem. De var, som man siger det herovre, "stuck". Der var intet andet at g�re, end at k�mpe sig igennem vanskelighederne.

En historisk afstikker!

Da jeg kommer til Winnipeg, den st�rste by i provinsen Manitoba, f�r jeg lyst til at g�re en afstikker nordp�. Op til den lille fl�kke Churchill ved Hudson Bay. Der er omkring 1.200 km derop. Ad �de veje, hvoraf en del vist er grusveje. Der st�r p� mit kort, at man skal forh�re sig lokalt om vejforholdene.

Det betyder vist noget i retning af, at k�rsel er p� eget ansvar, og at n�r det har regnet meget eller sneet meget, eller der har v�ret jordskred, eller en oversv�mmelse har revet en bro med sig, s� er det umuligt at komme frem - selv med en firehjulstrukket Silverado. Og hvad nu hvis man k�rer t�r, n�r der er 100 eller 200 km mellem hver by, som i �vrigt sikkert ikke er andet end en lille klat huse?

S� jeg dropper den id�. En afstikker p� omkring 2.500 km ad tvivlsomme veje er heller ikke noget, man bare s�dan lige g�r her i Canada. Og s� skal man vist forresten ogs� k�re med tog eller flyve det sidste stykke vej! Men det kunne nu have v�ret sp�ndende. For deroppe langt mod nord fandt engang et enest�ende stykke Danmarkshistorie sted. Og den f�rste lutherske julegudstjeneste i Nordamerika blev faktisk holdt netop oppe ved Churchill ved den store Hudson-bugt.

Det var da pr�sten Rasmus Jensen i julen i �ret 1619 holdt gudstjeneste for de 65 m�nd, som sammen med Jens Munk var blevet udsendt af Christian den Fjerde for at finde s�vejen til Kina. Jens Munk var med ekspeditionens to skibe, Enhi�rningen og Lamprenen, sejlet forbi sydspidsen af Gr�nland, Kap Farvel, igennem Hudson-str�det og ind i Hudson-bugten, som Munk i �vrigt kaldte "Mare Christian" (Christianshavet). Men efter afs�gning af kysten m�tte ekspeditionen konstatere, at man ikke kunne finde "vandvejen mod vest". Der var ingen mulighed for at sejle "gennem" Nordamerika til Kina, hvor bl.a. det eftertragtede porcel�n og krudt kunne k�bes.

Og s� kom vinteren pludselig. Bugten, der jo i virkeligheden er et stort hav, fr�s til, og Jens Munk og hans folk besluttede at g�re "vinterhavn" ved Churchill-flodens udl�b. De f�rste uger gik det meget godt, og ekspeditionen holdt sin traditionelle danske julegudstjeneste - ledet af Rasmus Jensen. Men det varede ikke l�nge, inden h�rdt vejr og sygdom begyndte at kr�ve mange ofre blandt de danske ekspeditionsdeltagere. I april var mere end halvdelen d�de - ogs� Rasmus Jensen, og da det blev juni, var det kun Jens Munk og to af hans folk, der stadig var i live, og Munk skrev i sin dagbog, at nu m�tte ogs� de snart give op.

Men s� kom sommervarmen ganske pludseligt, isen forsvandt, og det lykkedes de tre overlevende at g�re det mindste af skibene s�klart og sejle det hjem til Danmark. De n�ede K�benhavn juledag 1620, og efter at Jens Munk havde aflagt rapport til Christian den Fjerde, beordrede kongen ham til at udstyre en ny ekspedition og sejle tilbage for at grundl�gge en dansk koloni i det omr�de, hvor den fejlslagne ekspedition havde v�ret - under s� store lidelser!

Det kom der nu aldrig noget ud af, for Munk blev syg og var ikke i stand til at udf�re kongens ordre.

Oppe i Churchill st�r der nu en mindesten, der fort�ller om Munk-ekspeditionen og om Rasmus Jensens julegudstjeneste. Den var en af mine danske pr�stekolleger for nogle �r siden inviteret med til at indvie, fordi det officielle Canada gerne p� denne m�de ville mindes, hvordan en del af det nuv�rende Canada dengang i 1600-tallet var lige ved at blive en dansk koloni.

Forfatteren Thorkild Hansen har i �vrigt skrevet nogle sp�ndende b�ger ("Jens Munk" og "Vinterhavn") om dette eventyr, og sammen med sin forfatterkollega, Peter Seeberg, foretog han ogs� engang ark�ologiske unders�gelser deroppe.

Men jeg m� n�jes med at sende l�ngselsfulde tanker nordp� til Jens Munks vinterhavn. Et bes�g ved Hudson-bugten kunne v�re sp�ndende, men det m� vente til en anden god gang.

Pas lidt p� de danskere!

Du husker sikkert, at jeg fortalte om Tom Buk-Swienty’s udm�rkede bog, "Amerika Maxima". Han skriver deri noget, som jeg har t�nkt lidt over, og som jeg er ret uenig med ham i:

"N�r jeg har boet uden for Danmarks gr�nser, har det v�ret mit princip at distancere mig fra det danske for at komme t�t p� den nye kultur, jeg bor i. Jeg har sv�rt ved at forst� dem, der rejser ud for at m�des i sm� nationale kolonier af frygt for, at man skulle komme for t�t p� noget, der er anderledes."

Der ligger for mig at se nogle misforst�elser gemt her. Det skal jeg vende tilbage til senere.

Lige nu er jeg p� vej mod den lille dansker-koloni Ostenfeld godt 60 km �st for Winnipeg. Jeg drejer v�k fra den store og over 7.000 km lange Trans-Canada Highway. Den er som et b�nd, der str�kker sig fra Victoria p� Vancouver Island i vest til St. John’s, Newfoundland, i �st - og binder hele dette k�mpem�ssige land sammen.

Pr�riens store flade marker er ved at blive afl�st af et lidt mere kuperet skovomr�de. Ogs� her g�r de fleste veje enten stik nord-syd eller �st-vest. S� efter et stykke vej p� den asfalterede nr. 501 i retningen �st drejer jeg stik nord ad den noget mindre, grusbelagte nr. 302. Det er her et sted - inde bag birketr�erne nogle kilometer oppe ad grusvejen, at Ostenfeld ligger.

Du kan skrive til Svend Faarvang p� e-mail adressen svend(snabel-a)faarvang.com.