Svend Faarvangs rejsedagbog
"Danske kirker i Nordamerika"
www.faarvang.com/dagbog

Ugebrev 1
Ugebrev 2
Ugebrev 3
Ugebrev 4
Ugebrev 5
Ugebrev 6
Ugebrev 7
Ugebrev 8
Ugebrev 9
Ugebrev 10
Ugebrev 11
Ugebrev 12

M�llen fra N�rre Snede i Elk Horn, Iowa

28. september 1999

Godt halvanden million dansk-amerikanere!

I �r 2000 skal alle amerikanere t�lles. Da man ikke har noget egentligt folkeregister, kan man kun ved at holde census eller folket�lling en gang imellem f� rede p�, hvor mange amerikanere, der egentlig er. For der kommer stadig nye til. B�de folk, der helt legalt f�r et af de eftertragtede "green cards", som udstedes til et vist antal immigranter hvert �r. Og illegale indvandrere, der i titusindvis krydser den ellers s� skarpt bevogtede gr�nse fra Mexico eller p� anden m�de har held til at slippe ind i dette forj�ttede land, hvor dr�mmen om en bedre tilv�relse m�ske kan blive til virkelighed.

Sidst man havde folket�lling i USA var i 1980. Da sagde ca. 100 mill. af den samlede befolkning p� 225 mill., at de var indvandret fra England eller havde engelske forf�dre. 49,2 mill. sagde, at de havde tyske r�dder, og 40,2 mill., at de var af irsk afstamning. Der var 21 mill. "African-Americans", 13 mill. af fransk afstamning og 12 mill. italienske amerikanere. Men det er ogs� nok v�rd at bem�rke, at 1.518.273 amerikanere ved folket�llingen sagde, at de var af dansk afstamning!

Godt halvanden million dansk-amerikanere er der alts�. Det er ganske mange. Det er vi enige om hele vejen rundt om bordet her i biblioteksk�lderen i Dana-bygningen p� Dana College, der ligger smukt ved Missouri-floden i Blair, Nebraska. Selve universitetet her hedder Dana efter det gamle latinske navn for Danmark, Dania. Og her er der siden 1884 bl.a. blevet uddannet pr�ster. Trinity pr�steseminariet p� Dana College blev nemlig centrum for pr�steuddannelsen for de indremissionske i "Den forenede Kirke".

Men selve biblioteket hedder ogs� Dana, fordi det er opkaldt efter en rigmand ude �stfra, Charles A. Dana, hvis familie har tjent en formue i bilbranchen. P� grund af navnesammenfaldet var der nogen her, der fik den gode id�, at man skulle kontakte ham og h�re, om han ikke ville st�tte Dana College. Og s� gav han alts� s� mange penge til stedet, at denne flotte arkiv- og biblioteksbygning kunne bygges.

Dana College og 22 gange Danmark!

Det er formiddagskaffetid, og de hjemmebagte sm�kager bliver budt rundt. "Dagens h�jdepunkt," siger John Mark med et smil.

Her ved det runde bord sidder jeg sammen med John W. Nielsen og hans s�n John Mark Nielsen og tre damer, som er "volunteers" og kommer og hj�lper med arkivering og andet et par gange om ugen. Det er denne flok, der er med til at s�rge for, at dansk-amerikanernes historie ikke g�r i glemmebogen. De samler alt muligt relevant materiale, studerer og arkiverer det, s� de selv og andre forskere til enhver tid vil kunne grave dybere ned i denne sp�ndende historie. P� Grand View College i Des Moines i Iowa (der engang var det grundtvigske pr�steseminarium) g�r man noget lignende.

Vi snakker lidt om, at staten Wisconsin og senere ogs� Minnesota og ikke mindst Iowa og Nebraska var de steder, hvor danskerne slog sig ned i meget stort tal. Og mange steder blev der lavet danske kolonier - som Tyler, Askov, West Denmark og Viborg, som jeg allerede har bes�gt, og flere af de steder, jeg senere kommer til p� mit roadtrip. Og mange af stederne fik danske navne. Der er f.eks. ikke mindre end 22 steder i USA, der hedder Denmark, og selv om mange af dem ikke er ret store, s� er de dog nok alle et udtryk for, at der her har boet (og stadig bor) danske.

"Men," siger John Mark Nielsen, der er professor i engelsk p� Dana College, "man skal huske p�, at det kun var omkring 20 procent af de danske indvandrere, der slog sig ned i danskerkolonierne. 80 procent endte andre steder, - de fleste af dem i de store byer, bl.a. New York og Chicago. Og det var nok kun 13-15 procent af de danske indvandrere, der sluttede sig til et af de to stridende danske kirkesamfund: Den forenede Kirke eller Den danske Kirke."

Dana College har et smukt logo, der forestiller en mellemting mellem et vikingeskib for fulde sejl, et Dannebrog og et stort D. Mange af navnene p� campus er ogs� danske: Borup Coliseum hedder f.eks. sportshallen, og der er ogs� en bygning, der hedder Madsen Fine Arts Center, samt en Mickelsen og en Madsen Hall. B�ndene til Danmark er her skam stadig, selv om Dana i dag - med sine ca. 500 studerende, hvoraf kun de f�rreste er af dansk afstamning - fungerer n�sten som ethvert andet amerikansk universitet.

Men sangkoret herfra var f.eks. i for�ret p� turn� i Europa og gav koncerter flere steder i Danmark. H�jdepunktet var koncerten i Musikteatret i Vejle, hvor der var fuldt hus. Den var i �vrigt arrangeret af Vejle Handelsskole og Skandinavisk Canadisk Amerikansk Venskabsforening, hvis bestyrelse jeg jo er medlem af. Jeg var med til den kocert, men selv om de �vrige her omkring bordet ikke var med p� turen, har man h�rt fra deltagerne, at det virkelig gjorde indtryk, da det store publikum p� over 1.000 til sidst - efter den amerikanske og danske nationalsang (p� dansk) - gav koret et st�ende bifald.

P� Dana College undervises der for �vrigt ogs� i dansk. I �r er det Trine, der er uddannet p� Ribe Statsseminarium, som tager sig af danskundervisningen. Og hun har et stort hold i �r p� 17 studerende.

F� kilometer fra Tommerup ...

John W. tager mig rundt i biblioteket og arkivrummene, hvor der er masser af sp�ndende ting p� hylderne, mens andet ligger i store papkasser og venter p� at blive sorteret og arkiveret. Han fort�ller, at han har v�ret pr�st i Minnesota, men ogs� undervist p� Dana College - i religion og engelsk. Nu er han pensionist og har travlt som aldrig f�r med alle arkiveringsopgaverne. Udgivelse af nogle historiske b�ger er der ogs� blevet tid til, og for nogle �r siden hjalp han til, da Odense Bys Museer skulle lave udstillingen p� Hollufg�rd om "Danskerne p� pr�rien".

I Nielsen-familien, hvor alle f�rstef�dte drenge i de seneste fire generationer har f�et navnet John, findes faktisk ogs� navnet Solevad, fort�ller John W. Hans svigerfar var nemlig fra Solevadgaard - en tre-fire kilometer fra Tommerup. Han hed Einar Solevad-Hansen og udvandrede i slutningen af forrige �rhundrede. Men der bor stadig familie i Fangel, som jo heller ikke er langt fra Tommerup.

Det var f�rst, da s�nnen, John Mark (junior), begyndte at vise interesse for sine danske r�dder og bl.a. tog til Danmark for at studere, at John W. (senior) selv begyndte at grave i de danske r�dder. Og nu er det alts� blevet s� sp�ndende, at han arbejder noget n�r fuldtids med danskernes historie her i Amerika.

Fra dansker i Amerika til dansk-amerikaner til ... ?

I en roman om nybyggerlivet i Nebraska skildres den barske tilv�relse blandt danske pionerfamilier bl.a. gennem b�rnenes oplevelser. De m� slide i det b�de i marken og i stalden, og man bor s� ensomt, at man sj�ldent ser andre mennesker.

Derhjemme taler de kun dansk. S� da de skal begynde i skolen, kan de ikke mange ord p� engelsk. En af de f�rste dage sp�rger l�rerinden, om der er en, der ved, hvad et digt er - og som vil sige det for klassen. Ingen siger noget, s� til sidst r�kker en af de danske drenge h�nden op og fremsiger et lille b�rnerim - p� dansk.

Straks bliver han afbrudt af l�rerinden og f�r at vide, at det sprog vil hun aldrig mere h�re i skolen, for her tales kun engelsk!

Den sluk�rede dreng med den danske rod havde endnu ikke forst�et, at det nu var Amerika, han boede i, og her er det amerikanske b�rnerim, der t�ller: "Humpty Dumpty sat on a wall,
Humpty Dumpty had a great fall.
All the king’s horses
And all the king’s men
Couldn’t put Humpty Dumpty together again."

S�dan skulle han nok have sagt, den lille kn�gt, der alts� var "en dansker i Amerika", men var p� vej til at blive dansk-amerikaner - og m�ske en dag ville komme til at f�le sig som "rigtig" amerikaner. Men det er s�dan noget, man ikke bliver fra den ene dag til den anden - og heller ikke uden knubs!

En dansk immigrant husker det med sproget og skolen - lige efter ankomsten til Amerika - s�dan:

"Og selvf�lgelig blev jeg sat i nederste klasse, fordi jeg ikke forstod engelsk, og det var et h�rdt slag for mig, Jeg var meget skuffet og ked af det. Jeg tror, jeg blev trodsig, for jeg ville bare ikke l�re noget. Det l�d alt for fremmed.
S� jeg ville kun sige noget, n�r jeg var kommet i seng om aftenen. S� trak jeg dynen godt op over hovedet og pr�vede at sige nogle af de ord, jeg havde h�rt i l�bet af dagen. Men jeg kunne bare ikke f� min mund til at sige dem!"

Nej, det var ikke nemt. M�ske is�r ikke for b�rnene. Men - som man siger det her: "You’ve got to learn it the hard way!"

For lidt og for meget ...

Amerikaniseringen af de danske immigranter var en lang og sej og ofte frustrerende proces for den enkelte, - men ogs� i danskernes kirker og menigheder.

Her blev netop sproget ogs� hurtigt et problem. Der var dem, der var fortalere for, at alt skulle foreg� p� dansk. Det var fortrinsvis de grundtvigske i Den danske Kirke. Og mange steder blev man faktisk ved med at holde gudstjenester p� dansk og synge efter den danske salmebog (og H�jskolesangbogen) til op i 1950-erne.

Men der var ogs� dem, der mente, at man udelukkende skulle bruge engelsk i kirken. Af flere grunde: Fordi evangeliet skulle forkyndes ikke bare for danske, men for alle, - fordi det var de unges og fremtidens sprog, - og fordi ikke-danske �gtef�ller jo ogs� gerne skulle kunne forst�, hvad der foregik i kirken. Det var is�r de indremissionske i Den forenede Kirke, der hurtigt gik over til, at alt var p� engelsk.

"For lidt og for meget, m�ske," siger John W. "N�r vi i dag ser tilbage, m� vi nok sige, at det vel havde v�ret bedre, om man fra begge sider havde v�ret lidt mere kompromis-s�gende!"

I N�rre Snede k�ber man brugte biler - og m�ller!

For ikke l�nge siden k�bte vi en brugt bil i N�rre Snede derovre p� gr�nsen til de "jyske stepper", hvor man kalder sin byfest for "Pr�riedagene"!

Folk fra danskerkolonien Elk Horn i Iowa - med manden, der havde f�et en god id�, Harvey S�rensen, i spidsen - k�bte for ca. 20 �r siden en brugt m�lle i N�rre Snede! Man fik den billigt (ligesom vi gjorde med vores bil, for de er gode at handle med, de jyder!). En lokal t�mrer pillede s� m�llen ned og m�rkede alle enkeltdelene, og derefter blev den ellers transporteret over Atlanten og samlet igen stykke for stykke af folkene i Elk Horn. Det tog flere �r, men resultatet er smukt.

N�r man kommer ind i byen, der ligger nogle f� miles nord for Interstate 80, er det denne 20 meter h�je danske m�lle, man f�rst f�r �je p�. Men her er meget andet, der er dansk. Kroen ved siden af kalder sig det i hvert fald, selv om jeg efter et enkelt bes�g m� sige, at maden ikke helt smagte som hos mor derhjemme. Men "Bedstemors Hus" er et rigtigt dansk immigranthus, som det s� ud ved �rhundredskiftet. Og en statue af H.C. Andersen mangler her heller ikke. Og selv om kirken ikke har kamtakkede gavle, hvide mure og r�dt tegltag, s� er her dog b�de et kirkeskib og de uundv�rlige kopier af Thorvaldsens Kristus-figur og englen, der holder d�befonten. H�jskolen, Elk Horn Folk School, er dog forl�ngst forsvundet.

Elk Horn og tvillingebyen Kimballton to miles nordligere er noget af det mest danske, man kan finde i USA, m� man nok sige. I hvert fald bor her rigtig mange dansk-amerikanere. Og Kimballton, der byder bes�gende "Velkommen" p� dansk, har b�de en kopi af "Den lille Havfrue", et "Forsamlingshus" fra 1896, et bindingsv�rkshus med storkerede p� taget og en rigtig smuk dansk kirke fra 1907.

Der har altid v�ret en vis rivalisering mellem Elk Horn og Kimballton, for mens de indremissionske slog sig ned i m�llebyen Elk Horn, var det de grundtvigske, der holdt til i Kimballton. Og man har konkurreret lidt om at v�re s� danske som muligt, s� der er ikke langt mellem �bleskiverne og Dannebrogs-flagene i de to nabobyer her p� pr�rien.

Et dansk-amerikansk immigrant-museum.

Den 2. september 1991 holdt man s� rejsegilde p� "The Danish Immigrant Museum", som ligger lige i udkanten af Elk Horn, - hvilket man selvf�lgelig ikke er helt tilfredse med i Kimballton!

Og dansk-amerikanerne g�r skam noget for sagen. Det kostede ikke mindre end 85 mill. kroner at f� etableret museet, og en stor del af de penge har man indsamlet blandt folk af dansk afstamning rundt om i USA. Men ogs� danske bidragydere har der v�ret: Novo Nordisk, Tuborg, M�rsk, Grundfos og Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond for blot at n�vne nogle f�.

I dag kan man s� g� en tur gennem museet og f�lge immigranterne lige fra beslutningen om at rejse blev taget, via m�det med det nye land (der for de flestes vedkommende fandt sted p� Ellis Island lige ved siden af Frihedsgudinden i New Yorks havn) til etableringen af et nyt hjem og en ny tilv�relse p� pr�rien eller m�ske i de store industribyer. Det er en udm�rket udstilling og der er ogs� forskellige aktiviteter. Et lille kapel, bygget af en dansker, har man ogs� f�et fat i, og s� er der et amfiteater, s� der kan laves udend�rs teaterforestillinger og andet.

Man har f�et godt begyndt, men der er stadig mange historier at fort�lle om, hvordan de danske immigranter slog rod i deres nye hjemland. En del af de id�er, man har p� museet, har endnu ikke kunnet lade sig realisere, fordi der f�rst skal samles penge ind. Og selv om en del (f.eks. en masse s�lvplader med navnene p� alle, der har givet et bidrag til museet) er lidt for amerikansk efter min smag, s� er det et sp�ndende sted at bes�ge. Man f�r - gennem udstillinger, gamle fotos, masser af citater fra immigranters egne beretninger m.m. - nybyggertilv�relsen helt ind p� livet og m�rker virkelig historiens vingesus!

Og s� kan man forresten ogs� se Victor Borge’s f�rste flygel - flankeret af portr�tter af kunstneren selv og Dronning Margrethe.

Og s� skal man selvf�lgelig ikke regne med at kunne undg� at m�de danskere her. Jeg st�der ind i Trine, som studerer p� Odense Universitet og er ved at skrive en opgave om dansk-amerikanerne. Vi f�r i f�llesskab en hyggelig snak med Leo, som er direkt�r for museet.

Jo, i Elk Horn er man i godt dansk selskab.

Danske Nadjeschda fra Sibirien ...

Det er man forresten ogs� i Kimballton. Her bes�ger jeg den n�sten 93-�rige Nadjeschda Lynge Overgaard, som bor alene i et smukt murstenshus lige syd for byen. For to �r siden blev Nadjeschda inviteret til Det hvide Hus i Washington for at f� overrakt et fint diplom og 10.000 dollars af Hillary Clinton. Det var som en p�sk�nnelse for den store indsats, hun hele sit liv har gjort blandt danskerne i Kimballton og omegn. Hun har v�ret l�rerinde og har i fritiden bl.a. givet dansk-undervisning. Men ogs� de gode gamle danske skikke med folkedans, dilettant, madlavning og masser af juletraditioner, har hun v�ret med til at holde vedlige. Og s� l�rte hun af sin mor at sy Hardanger-syning, og det er igennem �rene blevet til et utal af fine duge, d�kkeservietter, sengelinned og andet.

"Jeg var selvf�lgelig glad for det hele, og jeg kan godt lide Hillary Clinton. Hun var s�d at tale med," siger Nadjeshda Overgaard, "men jeg er jo bare en almindelig dansker, der har boet her i Amerika det meste af mit liv. Og pengene m�tte jeg jo give videre, for ellers havde jeg mistet min hjemmehj�lp!"

Faktisk blev hun f�dt i Sibirien, og det er derfor, hun blev d�bt Nadjeschda, som p� russisk betyder "h�b". Hendes to s�stre fik navne, der betyder "tro" og "k�rlighed". Deres far var en dansk mejerist, der skulle hj�lpe til med at starte mejerier i Sibirien, men da Nadjeshda var fem �r gammel, flyttede familien til K�benhavn, fordi "de russiske skoler var ikke lige det, mine for�ldre syntes var godt for mig!"

Efter seks �r i K�benhavn gik turen s� til USA, og her blev hun senere gift med Niels Overgaard, som k�rte m�lketur og havde et lille teglv�rk i Kimballton. Hun har v�ret alene i mange �r, men de fleste af hendes 7 b�rn, 26 b�rneb�rn og 25 oldeb�rn bor i n�rheden og "de er allesammen s� flinke til at hj�lpe mig og bes�ge mig!"

"Alle de mursten, der ikke var s� gode, tog min mand fra, og til sidst kunne vi bygge dette hus til os selv af dem," fort�ller Nadjeshda, som i �vrigt taler dansk helt uden accent. Hun er netop nu i f�rd med at l�se Christian Winthers "Hjortens flugt" "for jeg ved ikke hvilken gang, for den er bare s� god". Men "Fr�ken Smillas fornemmelse for sne" af Peter H�eg ligger ogs� fremme p� bordet. "Den kan jeg ogs� godt lide," fort�ller Nadjeschda Overgaard.

"Amerika har v�ret god ved mig og min familie," siger hun til slut. "Men jeg f�ler ogs�, at mit liv er blevet beriget p� grund af min danske arv!"

Hannibal midt i The Louisiana Purchase ...

I 1803, da Amerikas forenede stater faktisk ikke var s� forenede, men var et land, der var delt i �st og vest, k�bte pr�sident Thomas Jefferson af Frankrig hele det centrale USA, som fortrinsvis bestod af pr�rie. Louisiana-territoriet hed det officielt. Pludselig blev landet fordoblet i st�rrelse, og to opdagelsesrejsende - Lewis og Clark - blev sendt ud for n�rmere af unders�ge The Luisiana Purchase (Louisiana-K�bet), som handlen blev kaldt.

De fulgte Missouri-floden og n�ede efter mange m�neders strabadser helt ud til Stillehavet i Oregon. Undervejs var de kommet igennem Rocky Mountains og de store pr�rieomr�der, som ogs� kaldtes The Great American Desert (Den Store Amerikanske �rken). Og "�rken" var det faktisk dengang. Skulle dette k�mpestore landomr�de opdyrkes, var det n�dvendigt med en storstilet indsats. Det var den, homestead-loven og bl.a. de danske nybyggeres ankomst til pr�rien var en del af.

Howard County cirka midt i Nebraska blev af den danske Wisconsin-farmer Lars Hannibal og hans nydannede "Danske Land- og Hjemsted-Kompagni" udpeget som velegnet til, at selskabet her ville opk�be jord til en dansk koloni. Det blev efterh�nden til byen Dannebrog. Og Lars Hannibal og hans kone, Karen, der senere er blevet kaldt Dannebrogs fader og moder, har spillet centrale roller i byens historie.

Lars Hannibal tog p� flere rejser til Danmark for at hverve flere immigranter til byen, og langsomt, men sikkert, voksede der et lille stykke Danmark op her p� den �de pr�rie midt i The Louisiana Purchase.

I dag er der en Lars Hannibal Vej i Dannebrog, men hovedgaden er underligt nok opkaldt efter en rigtig amerikaner, der har sl�et sig ned her blandt danskerne for nogle �r siden. Roger Welsch, hedder han, og ham er man lidt stolte af. Han arbejder for TV-selskabet CBS og er en mand, der er fuld af id�er og godt hum�r. Han har for alvor gjort Dannebrog ber�mt. Bl.a. ved mange amerikanske TV-seere, at det er her, der findes en "Liars’ Hall of Fame", for henne i den lokale bar fort�lles nogle af de st�rste l�gnehistorier, der findes.

S� n�r Roger Welsch hver dag kommer k�rende gennem Dannebrog p� sin gamle r�de og fint restaurerede Farmall-traktor - for at opsnuse nye id�er og historier til sit humoristiske TV-program eller m�ske til en ny bog - er det alts� hans egen Roger Welsch Avenue, han k�rer p�.

Harriett’s Spisehus.

Lige midt i Dannebrog, der kalder sig The Danish Capital of Nebraska (Den Danske Hovedstad i Nebraska) ligger Harriett’s Spisehus. Her m�des byens befolkning og de mange turister for at nyde resultaterne af Harriett’s danske kogekunst.

"Jeg har l�rt det hele af min mor," fort�ller Harriett. "Jeg �bnede f�rst spisehuset for lidt over ti �r siden, men jeg har haft meget travlt lige siden. Der er virkelig mange her, der godt kan lide dansk sm�rrebr�d og frikadeller og leverpostej og den slags. �bleskiver er ogs� popul�re."

Selv om Harriett har haft travlt i k�kkenet, er der ogs� blevet tid til at skrive og udgive en bog med danske opskrifter - krydret med Harriett’s livsvisdom og humor. Her er et par smagspr�ver:

"Da Gud skabte verden, s� Han p� den og sagde, at det var godt. S� skabte Han manden, kiggede p� ham og sagde: "Det var godt, men jeg tror, jeg kan g�re det bedre." S� derfor skabte Han kvinden!"

"Danskere putter �bler i alt muligt, og det plejer at virke!"

"De fleste f�dre vil gerne have, at deres s�nner f�r det, de aldrig selv fik, - som f.eks. gode karakterer i skolen!"

"Lad os l�re af de andres fejltagelser. Vi lever ikke l�nge nok til selv at g�re alle fejltagelserne!"

Jo, et bes�g hos Harriett i spisehuset med den meget hjemlige danske hygge h�rer bestemt med, n�r man nu er kommet til den danske hovedstad p� pr�rien. Og rugbr�dsmadderne med leverpostej smager helt som de skal.

Nu tygger jeg lige af munden, og s� fort�ller jeg mere n�ste gang.

Du kan skrive til Svend Faarvang p� e-mail adressen svend(snabel-a)faarvang.com.