Svend Faarvangs rejsedagbog
"Danske kirker i Nordamerika"
www.faarvang.com/dagbog

Ugebrev 1
Ugebrev 2
Ugebrev 3
Ugebrev 4
Ugebrev 5
Ugebrev 6
Ugebrev 7
Ugebrev 8
Ugebrev 9
Ugebrev 10
Ugebrev 11
Ugebrev 12

Den lige grusvej gennem Ostenfeld ...

12. september 1999

Canada skulle ogs� bygges op ...

Da Canada i 1872 kopierede USA’s lov om gratis jord til dem, der ville v�re med til at opdyrke den enorme canadiske pr�rie og de �vrige landomr�der (hvoraf jo en meget stor del er skov), trak det voldsomt i danskerne - b�de i Danmark og i USA. Mange lod sig lokke af beretninger om de fantastiske muligheder i dette unge land, der f�rst i 1867 var blevet til "The Dominion of Canada". Det var is�r dampskibsselskabernes og de canadiske jernbaners farvestr�lende brochurer, der fristede og tegnede alt i et meget rosenr�dt sk�r. Gaderne var - n�sten - belagt med guld. Det var bare med at tage h�nderne op af lommen og samle det op!

Men virkeligheden var en ganske anden. Den f�rste danske koloni i Canada blev grundlagt i 1872 i New Denmark i New Brunswick. Da 27 fattige danske emigranter - fortrinsvis fra M�n - sejlede fra K�benhavn den 31. maj 1872, var det ikke for at tage til det "Amerika", som mange f�r dem havde stilet imod. Deres m�l var Canada.

Da de efter en lang og anstrengende rejse ankom til det sted, der senere skulle blive til New Denmark, kunne de ikke tro deres egne �jne. Den frugtbare landbrugsjord, de ventede at se, viste sig i stedet at v�re et meget kuperet omr�de med mange sten og t�t skov s� langt �jet rakte.

Trods denne f�rste skuffelse gik man dog i gang med at f�lde tr�erne, fjerne stenene og de store stubbe, bygge primitive tr�huse og dyrke de f�rste afgr�der. Stedet kaldte man "Hellerup" efter den landagent, Kaptajn Heller, som havde v�ret i Danmark for at hente immigranterne til Canada. Men da man senere ragede uklar med Heller, �ndredes navnet til New Denmark.

Jeg var med ved fejringen af New Denmark-koloniens 125 �rsdag i 1997, og man fornemmede klart en taknemlighed overfor de f�rste pionerer og en stolthed over at v�re en del af Canadas tidligste historie. Da "Der er et yndigt land" og "O, Canada" blev sunget, og New Brunswick-provinsens premierminister, Frank McKenna, i sin tale n�vnte disse danske pionerers dr�mme, mod og utr�ttelige slid, blev der helt sikkert knebet en t�re hos mange af New Denmark-pionerernes efterkommere.

To danske kirker ved en landevej i Canada!

Rent kirkeligt er dansker-kolonien i New Brunswick nok noget af det m�rkeligste, der findes. K�rer man nemlig i dag gennem det bakkede landskab med de mange kartoffelmarker, ser man to danske kirker ligge p� toppen af en bakke. Lige over for hinanden p� hver side af landevejen! Forklaringen er den, at da New Denmark-folket �nskede at f� en kirke og en pr�st, havde man egentlig ikke r�d til nogen af delene. Men man skrev til Indre Mission i Danmark og bad om hj�lp.

Efter en tid kom s� en sydsj�llandsk l�rer og hans kone og seks b�rn. Han skulle v�re deres pr�st, - men da de �vrige immigranter ikke kunne give ham en egentlig l�n, m�tte han - ligesom de - "homesteade" og slide i det med at rydde land og skaffe det n�dvendigste til livets opretholdelse. S� det varede ikke l�nge, inden han og familien havde f�et nok og ville vende hjem til Danmark. Men s� kom den anglikanske nabopr�st p� bes�g og lovede at snakke med sin biskop. For han var kendt som en meget venlig og handlekraftig mand, der var god til at l�se problemer. Og l�sningen blev da, at den danske (lutherske) pr�st skulle blive. Han skulle l�nnes af den anglikanske kirke, men b�de han og menigheden kunne forts�tte med at v�re lige s� lutherske, de havde lyst til. Det lykkedes ogs� at f� bygget en kirke (St. Ansgar’s), og de m�tte ogs� gerne holde gudstjenester p� dansk. De skulle blot officielt st� som medlemmer af den anglikanske kirke.

En del �r - og et par pr�ster - senere br�ndte kirken, og nogle af danskerne kom i tanker om, at det vist var noget v�rre noget, de havde gjort dengang. De var jo lutherske og h�rte da ikke til i den anglikanske kirke. S� de k�bte et stykke jord lige overfor ruinerne af den nedbr�ndte kirke og byggede der en dansk luthersk kirke (St. Peter’s).

Det satte imidlertid fart i en anden gruppe New Denmark-folk. De mente ikke, at man kunne behandle den anglikanske kirke s�dan, n�r nu man var blevet hjulpet, dengang det kneb. S� inden l�nge fik denne gruppe genopbygget kirken, og det er alts� grunden til, at der i dag er to "danske" kirker i New Denmark, en anglikansk og en luthersk!

Stedet, der fik navn efter en dansk biskop ...

Ostenfeld-kolonien ved Winnipeg er langt yngre end New Denmark. I 1919 var en dansk pr�st fra Montana, Niels Damskov, kommet til Winnipeg som bypr�st. Hans opgave var at betjene den danske menighed der, men han skulle ogs� tage godt imod nye danske immigranter, der i stort tal ankom med Canadian Pacific-jernbanen fra Halifax.

I 1923 bes�gte Henrik Ostenfeld, som var Sj�llands biskop fra 1911 til ‘34 - og en god ven af pastor Damskov, Winnipeg, og det var med hans hj�lp, at det lykkedes at f� en bevilling p� 10.000 kroner fra Dansk Kirke i Udlandet til bygning af en dansk kirke i byen.

Da Damskov i 1926 erhvervede et st�rre landomr�de omkring 65 km l�ngere mod �st med den tanke at starte en dansk koloni her, navngav han - i taknemlighed til sin gode ven - stedet "Ostenfeld".

"Her kan hverken dyr eller mennesker leve!"

Ostenfeld er ikke et sted, man s�dan lige kommer forbi. Og heller ikke noget stort sted. Fra det skilt, der markerer bygr�nsen, er der vel knap en kilometer hen til det skilt lige efter den ubevogtede jernbaneoversk�ring, der markerer, at man nu k�rer ud af Ostenfeld igen. Undervejs passeres 5-6 huse og g�rde, som gemmer sig bag tr�er og buske. Det er alt. Og s� kirken og kirkeg�rden, naturligvis.

Jeg har l�st, at forfatteren Aksel Sandemose engang bes�gte Ostenfeld. Imponeret blev han bestemt ikke. "Det var ikke skov og heller ikke gr�smark. Det var vildmark, et stille, d�dt landomr�de, hvor hverken mennesker eller dyr kunne leve," skrev han - og fik i �vrigt en st�rk l�ngsel efter at komme v�k fra dette �de sted, - ud til havet! Men Sandemose fik dog noget ud af sit bes�g, for senere brugte han Ostenfeld-oplevelsen i en beskrivelse af et trist og �de pr�rieomr�de i sin roman om nybyggerlivet, "Ross Dane".

P� kirkeg�rden ved den forholdsvis nye lutherske kirke er der vel ikke mere end 30-40 gravsteder. De fleste navne er danske: Nielsen, Jensen, J�rgensen, Godfredsen, Pedersen, Rasmussen, Hansen, Winther og Davidsen ... En enkelt gravsten springer i �jnene: Anton og Anna Nielsen - f�dt i Danmark, st�r der, og d�d i Ostenfeld i henholdsvis maj 1977 og november 1992. Det viser sig senere at v�re Ruth’s og Norman’s for�ldres grave.

Alt er tilsyneladende stille i Ostenfeld denne eftermiddag, - for ikke at sige sl�vt. Ingen biler kommer forbi p� grusvejen, og der er ingen folk at se nogen steder. Men s� f�r jeg �je p� Herb, som er ved at reparere sin mejet�rsker. "Are you from Denmark?" sp�rger han - og inviterer mig straks indenfor. "Min veninde er lige kommet hjem fra Danmark. Se, hvad hun havde med!" Og han viser glad en Toms Guldbarre og en souvenir fra Himmelbjerget frem. "Men n�r du er fra Danmark, s� skal du bestemt m�de Norman," siger Herb, som ogs� lige f�r fortalt, at han selv er af irsk afstamning.

Vi parkerer i indk�rsel ved siden af et �ldre hvidmalet tr�hus i to etager. Henne i et maskinhus ved siden af de �ldre staldbygninger et stykke fra vejen finder vi Norman, der er i gang med et st�rre projekt sammen med sin nabo, George. Der svejses og skrues og hamres og males, og Norman’s handicappede s�ster, Ruth, st�r stille og kigger p�. Jeg f�r en hjertelig modtagelse, - f�rst p� engelsk, men senere - over en kop kaffe - sl�r Norman over i jydsk.

Norman og George er en slags opfindere. "Herovre kalder man det "Jack of all trades". Det er vel s�dan en slags alt-mulig-mand," griner Norman. F�r var der blandet landbrug p� g�rden - med b�de k�er, grise og heste. Men nu er de gamle stalde ved at v�re omdannet til en slags savv�rk. De n�sten Storm P.-agtige maskiner, de to m�nd har lavet, skal bruges til at fremstille t�mmer til log cabins. F�rst skal de store stammer h�vles runde, og derefter skal der laves "hakker" i enderne, s� de kan stables oven p� hinanden. "Og det skal v�re 100 % akkurat," siger Norman. Og det bliver det, n�r stammerne har v�ret en tur igennem Norman’s og George’s hjemmelavede maskiner.

George er 70, og Norman n�rmer sig ogs� hastigt, men "det er alt for tidligt at t�nke p� at "retire"," siger Norman, "og s� er det jo ogs� sjovt dette her, og det holder os fra at falde i bad company!" griner han.

Norman sm�rer en marmelademad til sin s�ster og s�rger i �vrigt godt for hende. Hun kan ikke sige s� meget andet end "yes" og "no". Jeg l�gger dog m�rke til, at da Norman er sl�et over i jydsk, bliver det i stedet til "ja" og "nej".

Anton og Anna, deres for�ldre, var fra henholdsvis Horsens og Skive. En klokkestreng med motiver fra Skive-egnen h�nger p� v�ggen. Sp�ttrup-borgen er der ogs�. Jo, hun har kunnet lave fine korsstingsbroderier, den gamle Anna, som i sin ungdom forlod de trygge forhold ved Limfjorden og begav sig til canadiske Ostenfeld sammen med sin nygifte mand. "Og hun var ogs� en god kok," forsikrer Norman.

"Vi er jo ikke s� mange her," fort�ller Norman videre. "Men vi kender allesammen hinanden og har det godt sammen. Der er en del danske her, men ikke alle. Og vi er heller ikke allesammen lutherske. George er f.eks. mormon. Men det �del�gger nu ikke det gode naboskab. For nogle �r siden blev det bestemt, at den gamle lutherske kirke skulle rives ned, og der skulle bygges en ny. Det var vi gamle jo ikke s� glade for, men vi har da stadig vor kirke og vor pr�st. Hende, vi har nu, hedder forresten Charlotte og er fra Tyskland. Vi m� dele hende med en anden kirke, men hun bor da her - lige ved siden af kirken."

Og s� fort�ller Norman ellers om gamle dage, da der blev drevet "rigtigt" landbrug i Ostenfeld, og de sendte m�lken med toget ind til Winnipeg. "Det var jo fint, at jernbanen gik lige igennem her, og det g�r forresten ogs� den store vandledning, der kommer langt ude �stfra og f�rer drikkevand ind til byen. Den er gravet ned langs banen, og den er stor, kan du tro. Der kan st� en hest inde i vandr�rene! Men de ligger jo langt nede i jorden!"

Norman fort�ller ogs� om dengang, da hans far fik to k�er som betaling for at bygge en lade for en tysker i n�rheden. "For far var egentlig t�mrer og ingeni�r, men han m�tte jo pr�ve at l�re at v�re farmer!"

"Men de sidste �r har nu v�ret sv�re," siger Norman, der netop nu g�r og humper p� en forstuvet fod, som han reddede sig i sidste uge, da han f�ldede tr�er. "For jeg er ikke s� god til det med at lave mad, og Ruth kan jo ikke. Og s� har hun haft s�dan nogle v�mmelige hovedpineanfald og kramper. Derfor tog vi ned til The Mayo Clinic i Rochester i Minnesota, men de kunne nu desv�rre ikke hj�lpe hende. Nej, det er ikke s� godt!"

Ruth og Paul Norman, som han rettelig hedder, har aldrig v�ret i Danmark. "Men det kunne v�re sp�ndende at komme der, inden man bliver alt for gammel!" siger Norman med et smil.

Det er ved at v�re aftensmadstid, og jeg m� endelig blive og spise med. "I Jesu navn g�r vi til bord." Norman beder bordb�n, inden vi spiser "meatballs" med kartofler og salat. Det smager nu dejligt.

Og der kan ogs� sagtens blive en seng oppe ovenp�, hvis jeg vil tage til takke med det. Jo tak, det vil jeg gerne.

Inden afrejsen n�ste formiddag fejrer vi Ruth ved morgenkaffen. Hun fylder 60. Norman forsikrer mig, at jeg altid vil v�re velkommen en anden gang. "Og tag s� familien med n�ste gang, ikke!"

Og med Norman’s afskedshilsen "- og hils s� fra mig derhjemme!" forlader jeg da Ostenfeld. Et "d�dt" sted i skovene i Manitoba, men fuldt af god gammeldags dansk g�stfrihed og hjertevarme.

Kedeligt? - Nej!

Foran ligger der nu et langt str�k ad Trans-Canada Highway gennem det nordvestlige Ontario, det s�kaldte Timberland eller Sunset Country. "Thunder Bay 555 km", st�r der p� skiltet, for her i Canada regner man - takket v�re den tidligere perimerminister, Trudeau - ikke l�ngere i miles, men i kilometer. Her er lange �de str�kninger, hvor der kun f� steder er sm�byer med truck stops og snuskede caf�er - oftest opbygget omkring et savv�rk eller en papirm�lle.

Er det ikke kedeligt at k�re s� langt alene? Egentlig ikke, for dels er der hele tiden noget nyt at se p�. Og s� har jeg jo selskab af Garrison Keillor’s forunderlige og forn�jelige persongalleri fra "Lake Wobegon", n�r jeg da ikke h�rer "Real Country" eller "Easy Listening" eller "Oldies but Goodies". Det er den slags musik, country-og-western og rock-‘n-roll, der dominerer p� radiostationerne herude, og det bliver man jo i fint hum�r af at lytte til.

Og s� er der forresten ogs� stationer, der sender klassisk musik. Jeg lyttede f.eks. forleden til et dejligt stykke musik, der syntes mig bekendt. Bagefter forkyndte studiev�rten, at det var et stykke af den svenske komponist Carl Nielsen. Men s� fik han da rettet sig selv, for Carl Nielsen er da s� dansk - og fynsk - som nogen!

Endelig er der ogs� stilheden. Efter flere timers k�rsel holder jeg ind ved en skovs�. Helt alene p� en smuk sensommerdag, hvor n�sten ikke en vind r�rer sig. Stilheden brydes kun af fugleskrig og b�lgernes sm�skvulpen i vandkanten - og ind imellem er der en enkelt bil, der suser forbi oppe p� highway’en. Her er en stilhed, der p� samme tid er b�de n�sten berusende - og lidt skr�mmende.

Og jo, her er bj�rne. Men de er jo bange for mennesker, siger man. S� er de sikkert i al fald bange for mig. Jeg har indtil nu kun set en enkelt, som desv�rre var d�d. Den l� i vejkanten og var nok blevet ramt af en af de store lastbiler, der dr�ner afsted med tr�stammer til savv�rkerne og papirfabrikkerne. Eller m�ske en af de store k�lebiler, som forresten k�rer med firmam�rket "Great Dane"!

Terry Fox - en canadisk helt!

De to "tvillingebyer" Port Arthur og Fort William blev for ikke s� l�nge siden sl�et sammen til �n by: Thunder Bay. Den har i dag over 100.000 indbyggere og ligger smukt ved Superior-s�ens bred.

N�r nordamerikanske skoleb�rn skal l�re navnene p� de fem store s�er, f�r de at vide, at det faktisk er nok at kunne huske ordet HOMES. Med de forbogstaver giver det nemlig (n�sten) sig selv, at man s� ogs� kan huske navnene p� Lake Huron, Lake Ontario, Lake Michigan, Lake Erie og Lake Superior, hvoraf netop Lake Superior med sine omkring 127.000 kvadratkilometer er langt den st�rste - og i �vrigt verdens st�rste ferskvandss�.

Lige efter Thunder Bay og kort f�r jeg n�r til mit n�ste m�l, dansker-kolonien Pass Lake, g�r jeg holdt ved et monument, der er rejst til minde om Terry Fox, der d�de som knap 23-�rig i 1981. Han var en meget livsglad ung mand fra Port Coquitlam uden for Vancouver i British Columbia, der pludselig fik den frygtelige besked, at han havde kr�ft, og at hans ene ben m�tte amputeres.

Men i denne ulykkelige situation fostrede han en id�: Han ville l�be en "Marathon of Hope" tv�rs over Canada for at samle penge ind til kampen mod cancer. En 5.300 mile lang tur planlagde han, og han ville l�be en hel marathon (26 miles) hver dag.

Han n�ede 3.339 miles til netop dette sted ikke langt fra Pass Lake, inden kr�ften tvang ham til at give op. Og undervejs havde han samlet 24 mill. dollars ind til kr�ftforskning.

"It feels good to give," sagde Terry Fox - og tilf�jede: "Dreams are made if people only try. I believe in miracles ... I have to ... because somewhere the hurting must stop."

Hvert �r holdes der Terry Fox Runs ikke bare i Canada, men verden over. Det er skole-motionsl�b, hvor der ogs� samles ind til den fortsatte kamp mod kr�ft, s� der findes nok i hvert fald ikke noget canadisk skolebarn, som ikke kender Terry Fox og den tapre marathon, han begav sig ud p� - for at g�re en forskel.

Canada er et ungt land uden �rhundredgamle historier, traditioner - og helte. Men ethvert land har brug for helte, ogs� Canada. Terry Fox er en af dem.

Danske nybyggere i de canadiske skove!

Ogs� i Pass Lake er jeg heldig. Her m�der jeg omr�dets gartner, Sofus Jensen, der er ude at se til sine gr�nsager. Det er ved at v�re m�rkt, men nej, han synes ikke, det er en god id� at jeg k�rer op og sover p� motellet oppe ved highway’en, n�r jeg nu liges� godt kan sove p� hans sofa. S� s�dan bliver det da.

Inden vi g�r til ro, f�r jeg at vide, at Sofus lige er blevet 80. Der blev holdt "surprise-party" for ham i juli, men mange tror ikke p� det med de 80. "Det kan ikke passe, at jeg er s� gammel, siger de - med alt det, jeg g�r og laver," griner Sofus.

Vi g�r over og bes�ger Asta, der er Sofus’ nabo og Pass Lake’s �ldste med sine 89 �r. Sammen med sin familie kom hun hertil fra Silkeborg i 1926 og har haft et godt liv her i Pass Lake, synes hun selv. Fra sit lille hus har hun en smuk udsigt af den slags, som de f�rreste ville have r�d til i Danmark - ned over en s� med �nder og b�vere. Af og til kommer ogs� en bj�rn forbi.

Men Asta er ked af, at der ikke l�ngere er s� mange kr�fter til arbejdet i haven. For hun elsker blomster. Og s� holder hun af at g� i kirke - hver s�ndag. "For vi har s�dan en dejlig lille kirke her i Pass Lake!" siger hun.

Og der m� jeg give Asta ret. De har lige holdt 75 �rs jubil�um i Pass Lake. Min efterf�lger i Vancouver, Kai Glud, kom hele den lange vej herud og holdt dansk festgudstjeneste sammen med dem, for hans kone, Dee, er nemlig fra Pass Lake. Hendes bedstefar var postmester her engang. Rammen om jubil�ums-festlighederne var den smukke tr�kirke fra 1932, som senere er udvidet et par gange. "Men der var ogs� Fall Fair og spisning henne i Community Hall’en og curling-hallen, vi byggede for et par �r siden. Oog der var mange folk - ogs� udefra, for damerne her laver god mad," forklarer Sofus.

Engang arbejdede mange af m�ndene fra Pass Lake i skoven, men det var landbruget, der pr�gede stedet, og de s�kaldte "Pass Lake-jordb�r" var en rigtig delikatesse, som blev dyrket her og sendt til byen hver dag i s�sonen. Men nu er det vist kun Sofus, der endnu har jordb�r i Pass Lake. "Og der er ogs� kun en enkelt rigtig farmer tilbage her, og han har kun k�dkv�g - og h� p� sine marker," siger Sofus med en antydning af vemod. "Mange af de unge familier, der bor her i dag, k�rer til byen og arbejder. Men de kan godt lide at bo herude, for det er et godt sted for b�rnene at vokse op."

Peter og hans k�reste - og de andre danske nybyggere.

I 1950-erne skrev en af beboerne her, Idun Engberg, en bog om livet i Pass Lake. Hun kaldte den "Danske nybyggere i Canadas skove". Den blev udgivet p� Gyldendals Forlag, og den gav utvivlsomt mange danskere lyst til at emigrere, og selv om Pass Lake blev grundlagt som dansk koloni i slutningen af 20-erne, s� er det immigranter, der kom i 50-erne (Sofus bl.a.), der i dag pr�ger stedet.

Idun Engberg var pr�stedatter fra Hundslund ved Horsens - og ud af den kendte Engberg-familie. Hun var gift med sin f�tter, Jacob, men d�de for f� �r siden - over 90 �r gammel og efter i l�ngere tid at have v�ret st�rkt plaget af gigt. Sofus og jeg g�r over og finder gravstenen p� kirkeg�rden, og jeg mindes de muntre historier i hendes bog om nybyggerne og deres gl�der og sorger.

Der er bl.a. historien om ungkarlen Peter, der s� inderligt �nsker sig en kone, s� der ikke skal v�re s� tomt i hans lille hytte, n�r han kommer hjem fra en lang dags arbejde i skoven. Han f�r sig da en penneveninde fra K�benhavn, og hun skriver nogle v�ldig gode breve til ham. Efterh�nden begynder han da i sine breve - f�rst mellem linjerne og til sidst ogs� p� linjerne - at sp�rge hende, om hun ikke kunne have lyst til at komme over og bes�ge ham. Og stor er hans overraskelse og gl�de, da hun svarer, at jo, det kunne hun godt t�nke sig.

Hun skal ankomme til Pass Lake med toget. Det kommer hver nat, og Peter er ikke helt sikker p�, hvilken nat, hun kommer, s� han g�r hen til det lille trinbr�t tre n�tter i tr�k i h�b om, at toget standser for at s�tte hende af. Men f�rst den tredje nat standser toget, og Hanne og Peter vandrer af sted i b�lgm�rke - uden at kunne se hinanden - hen til nogle af Peters naboer, som har lovet, at hans g�st kan bo der.

Og da naboens er blevet v�kket og petroleumslampen t�ndt, ser Peter p� Hanne for f�rste gang. Hun har k�nne bl� �je og langt lyst h�r. Og Peter siger stolt: "M� jeg pr�sentere jer for min k�reste, Hanne!"

Jo, Idun Engberg var virkelig god til at skildre dagligdagen og nybyggerlivet i Pass Lake, s� alle fortr�deligheder og vanskeligheder bliver glemt og de sm� opmuntrende og humoristiske h�ndelser kommer frem i forgrunden. Hendes bog er i �vrigt - i forbindelse med Pass Lake’s 75 �rs jubil�um - blevet udsendt i en engelsk overs�ttelse. I det engelske forord skriver hun: "I got the most beautiful welcome from Pass Lake’s Danish Pioneers, and the rest of my life has been a happy one." Og efter at have n�vnt sine dejlige barndoms- og ungdoms�r i Hundslund og senere i K�benhavn, slutter hun med at sige: "I love Canada!"

Mon ikke dette godt kunne v�re en slags svar eller reaktion p� Tom Buk-Swienty’s tanker om, at han altid distancerer sig fra danskerne, n�r han er i udlandet, - og har sv�rt ved at forst� dem, der sl�r sig ned i danske kolonier: "Jamen, selv om man f�r nye venner, beh�ver man da ikke at sl� h�nden af de gamle, - og da slet ikke af sin familie! For det betyder noget, at man har samme rod!"

Den sovende k�mpe.

Sofus tager mig med p� en tur rundt i Pass Lake og n�rmeste omegn. "Vi skal lige op p� corneret oppe ved h�jvejen og have vores anden kop kaffe," siger han p� en charmerende blanding af dansk og engelsk. Her - i "storen", der b�de er butik, servicestation, caf� og "liquor store" - er der altid nogen at snakke med. "Vi sidder tit og bullshitter hinanden," siger Sofus og langer lidt ud efter en af de andre danskere, der - som han siger det - "godt kan tr�nge til at komme lidt hjemmefra en gang imellem!"

Pass Lake ligger p� Sibley-halv�en, som str�kker sig ud i Lake Superior. Det meste af omr�det er en "provincial park", som kaldes "Sleeping Giant" - opkaldt efter de store klippeformationer ude p� spidsen, som godt kunne minde om en k�mpe, der ligger og sover.

Der er en indiansk legende, der fort�ller, at Nanabosho (k�mpen) var s�n af Kabeyun (vestenvinden). Han f�rte Ojibwe-stammen til Superior’s nordkyst for at redde dem fra deres traditionelle fjender, Sioux-erne. En dag, da han sad ved s�ens bred, skrabte Nanabosho p� en sten og fandt s�lv. Af frygt for, at der skulle ske hans folk noget ondt, fik han dem til at begrave s�lvet i den lille bugt for enden af Sibley-halv�en og sv�rge, at de aldrig ville r�be noget om s�lvet.

For Ojibwe-folket var s�lvet v�rdil�st, men hvis den hvide mand h�rte om det, vidste Nanabosho, at han ville komme og tage indianernes land. Men hemmeligheden slap ud, da en af h�vdingene blev for gridsk. Han lavede v�ben af s�lv og blev snart derefter dr�bt i et slag med Sioux-stammen. F� dage senere s� Nanabosho en Sioux-kriger sejle i kano tv�rs over Superior-s�en. Han havde to hvide m�nd med sig, som han f�rte til det sted, hvor s�lvet m�tte stamme fra.

For at redde hemmeligheden fra at blive r�bet forbr�d Nanabosho sig mod Den store �nds vilje og fik en storm til at rejse sig, s� kanoen sank, og de hvide m�nd druknede. Som straf blev han gjort til sten. Og i dag ligger k�mpen Nanabosho stadig p� den plads, hvor "Den store �nd" ramte ham - ikke langt fra Pass Lake.

Sofus fort�ller mig, at der er noget om det med s�lvet. For i 1880-erne og 90-erne var der en stor s�lvmine p� en lille � lige uden for kysten. Minearbejdernes gamle tr�huse ligger her stadig, og i det gamle pakhus p� kajen er der en udstilling af billeder fra dette steds storhedstid i slutningen af forrige �rhundrede. Men der er ikke mere s�lv, og p� den lille �, Silver Islet, er der heller ingen spor af kajanl�ggene, bygningerne, den lille jernbane og mineskakterne. "Superior har taget det hele," siger Sofus.

Vi skal ogs� ind og bes�ge hans gamle venner og arbejdskammerater p� park-campingpladsen ved Marie Louise Lake, hvor turister i stort tal nyder det hele sommeren. "M�ske kan der blive en kop kaffe," mener Sofus. Det kan der, og man m�rker, hvordan Sofus’ slagf�rdighed rigtig kommer til sin ret. Og de andre forst�r ham godt - trods det "dansk-engelske". 80 �r er vel heller ingen alder!

Netop som jeg forlader Pass Lake bryder et v�ldigt uvejr l�s. Himlen er helt sort, og det krafte skybrud forvandler hurtigt grusvejene til sm� floder. Det lyner og buldrer l�s, som det nok har gjort s� tit her - b�de i bogstavelig og i overf�rt forstand. "Men," t�nker jeg, mens Silverado’en n�sten selv finder op til Trans-Canada Highway for at forts�tte sydp�, "der skal mere til at sl� denne lille danskerkoloni i de store canadiske skove ud!"

Og at Sofus - og de andre danskere i Pass Lake sikkert ogs� - i al gemytlighed er lidt sm�stolte over deres danske oprindelse, fort�ller bl.a. indskriften p� Sofus’ kaffekrus: "You can always tell a Dane, - but you can’t tell him much!"

Du kan skrive til Svend Faarvang p� e-mail adressen svend(snabel-a)faarvang.com.