Svend Faarvangs rejsedagbog
"Danske kirker i Nordamerika"
www.faarvang.com/dagbog

Ugebrev 1
Ugebrev 2
Ugebrev 3
Ugebrev 4
Ugebrev 5
Ugebrev 6
Ugebrev 7
Ugebrev 8
Ugebrev 9
Ugebrev 10
Ugebrev 11
Ugebrev 12

Hertha og "Red" i Askov, Minnesota ...

21. september 1999

Efterlyst!

Jeg v�nner mig aldrig til dem. Disse plakater, som man ser alle vegne, med efterlysninger af forsvunde b�rn og af folk, der er mist�nkt for voldsomme forbrydelser. Alle tal siger ganske vist, at der er sket et fald i antallet af mord og andre grove lovovertr�delser i USA og Canada i de seneste �r. Men efterlysningsplakaterne er her stadig, og de kan virkelig g�re �n trist til mode.

Tag nu f.eks. Michael Dunahee. Plakaten viser to billeder af ham: som han s� ud, da han forsvandt som 3-�rig - og som man mener, han m�ske ser ud i dag. Det var i marts 1991, han legede p� en legeplads i Victoria p� Vancouver Island. Hans far stod lige i n�rheden og holdt �je med ham, men indimellem vendte han ryggen til og fulgte lidt med i moderens fodboldkamp lige ved siden af. Og pludselig var Michael v�k - og er ikke set siden.

Der er ogs� en plakat med en efterlysning af den mand, der efters�ges for i 1997 at have myrdet tre unge teenagere p� en campingplads ved den lille by Kitimat - ogs� i British Columbia. Han forsvandt ind i de store skove, og trods en massiv efters�gning er han aldrig blevet fundet.

Nej, jeg v�nner mig aldrig til disse forf�rdelige forbrydelser - og til efterlysningerne af ofrene og forbryderne. Trods alle mulige kampagner og "gun-control-love" er det fortsat en af de m�rkeste sider af Nordamerika.

Har vi ikke alle brug for et fyrt�rn?

Turen ned langs Lake Superior’s kyst ad highway 61 mod Duluth er en betagende oplevelse. En ensom landevej med skov og atter skov p� den ene side og klippekysten og den store s� p� den anden. Og s� er her s� skandinavisk, s� skandinavisk.

Her er ikke mange byer, men de f�, der er, er helt igennem skandinaviske - og overrendt af turister i h�js�sonen. Den lille havneby Grand Marais er ingen undtagelse. Den er faktisk s� ber�mt, at den har f�et en bil opkaldt efter sig. Det er en af Ford’s dollargrinsagtige modeller, der hedder Mercury Grand Marais.

"Rigtig skandinavisk g�stfrihed" reklamerer motellerne med her. Foran mange forretninger h�nger amerikanske, canadiske, finske, svenske, norske og danske (!) flag side om side. Og et par rigtige vikinger byder "Velkommen" til Sven’s og Ole’s pizzabar. Jo, her er rigtig skandinavisk-amerikansk.

Lidt l�ngere nede ad den smukke kystvej, hvor det ene fantastiske panorama afl�ser det andet, kommer man til Split Rock Lighthouse. I de f�rste �r af dette �rhundrede blev der brudt jernmalm i stor stil i det nordlige Minnesota. Det blev s� udskibet med store skibe fra Duluth og sejlet over de store s�er. Men Lake Superior var med sin klippefyldte nordkyst kendt som et af de farligste farvande i verden. En enkelt storm bragte den 28. november 1905 ikke mindre end 29 skibe i havsn�d, og to af dem forliste p� klipperne n�r Split Rock. Derfor blev det besluttet at bygge et fyrt�rn og et t�gesignal her.

Split Rock Lighthouse blev bygget p� toppen af en h�j klippe, der rejser sig lodret ved s�ens bred. Det blev f�rdiggjort i 1910 og er nok et af de smukkeste fyrt�rne i USA. Da vejen forbi senere blev bygget, fik fyrt�rnet hvert �r mange bes�gende, og s�dan har det v�ret siden. I 1969 blev det lukket, da moderne navigationsudstyr ombord p� skibene gjorde fyrt�rnet overfl�digt.

Tilbage i Buddy lytter jeg til en af de kristne radiostationer, der er s� mange af herovre. "Er det ikke netop �ndelige fyrt�rne, vi har brug for i verden af i dag?" sp�rger pr�dikanten - og citerer ordene fra Salmernes Bog om at "Guds ord er et lys p� din vej, en lygte p� din sti". "Er det ikke netop moderne menneskers ulykke, at vi tror, vi kan rejse p� vor farefulde f�rd gennem livet - uden �ndelige fyrt�rne, uden Guds ord?" lyder det p� 88.7 fm, "The Heaven Radio".

Lidt senere fort�lles det i Nyhederne, at der nu skal laves et stort kristent netv�rk, der skal sende gode kristne TV-programmer 24 timer i d�gnet - uden vold og sex og den slags. Det fort�lles ogs�, at arbejdsl�shedsprocenten i hele USA nu er nede p� 4,2. Det er det laveste tal i 29 �r, s� "der er virkelig noget at fejre i denne weekend, hvor der holdes Labor Day". Det svarer nogenlunde til vores "1. maj". De fleste amerikanere regner nu blot den dag som afslutningen p� sommeren - og en k�rkommen lejlighed til at holde lidt fri.

Ham Keillor igen ...

Jeg skruer over p� en anden station og er heldig at finde NPR - National Public Radio. Det er l�rdag, s� der er "A Prairie Home Companion" med Garrison Keillor, - I ved ham min yndlingshumorist. Og minsandten om der ikke er en g�st med en umiskendelig dansk accent.

"Det er "my good friend" Benny Andersen, som er kommet den lange vej "from Copenhagen" for at v�re med i vores show her i dag," forklarer Garrison Keillor. Benny Andersen holder en morsom lille tale og l�ser et par af sine digte, og Keillor synger "Svantes lykkelige dag" p� dansk og engelsk - akkompagneret af Benny Andersen. Der er stort bifald, og Keillor forklarer, at i Danmark synger alle fra den bl� H�jskolesangbog, og alle danske b�rn kender ogs� ordene om, .at "fuglene flyver i flok, n�r de er mange nok!" S� det skal jo nok passe.

Keillor fort�ller ogs� nyt fra Lake Wobegon. Det er utroligt, hvad han kan finde p� at fort�lle om de k�re lutheranere i den lille by - og om de f�, men ivrige, katolikker.

Jeg kommer til at t�nke p�, hvordan jeg i sin tid havde det rigtig gemytligt med min gode katolske nabo i Vancouver, Mike. Vi fortalte altid hinanden historier om hinandens religion. En af de historier, jeg fortalte ham, var om den lille dreng, der sad p� trappen op til den katolske kirke med en kurv fuld af sm� hundehvalpe ved siden af sig. Og p� et lille skilt stod der: "Sm� katolske hundehvalpe til salg - 10 dollars stykket!" Den katolske pater p� vej til messe lagde m�rke til dem, og da han kom igen n�ste s�ndag, var drengen der p�ny. Han havde ogs� kurven med hundehvalpene ved siden af sig, men skiltet var nyt. Nu stod der: "Sm� lutherske hundehvalpe til salg - 10 dollars stykket!" Det undrede pateren sig over og spurgte derfor drengen, hvordan det kunne g� til. "Jo" sagde drengen, "nu har de jo f�et �jnene op!"

I dagens Lake Wobegon-historie er Keillor nu n�et til en v�rre historie Det er ikke helt fri for, at han er lidt grov over for katolikkerne: M�ndene fra Lake Wobegon er taget p� jagt oppe nordp�. Aftenen f�r jagten sidder de i deres lille hytte og f�r lidt (rigeligt) at drikke og fort�ller historier, bl.a. denne her:

Der var kommet en ny, ung katolsk pater til omr�det, og han blev inviteret over til den gamle pater til middag. Han kunne ikke undg� at bem�rke, at den gamle pater havde en meget ung og meget, meget nydelig pige som hushj�lp. Under middagen, da "husbestyrerinden" var ude i k�kkenet et �jeblik, l�nede den gamle pater sig over mod sin unge kollega og sagde: "Jeg ved, hvad du t�nker. Men jeg skal fort�lle dig, at hun er min niece, og det er alt!"

En uges tid efter middagsselskabet siger den unge husbestyrerinde til den gamle pater: "Jeg er ked af at skulle sige det, men siden vi havde den unge pater p� bes�g, har jeg ikke kunnet finde den fine s�lv-sovseske." "T�nk ikke p� det," svarer den gamle pater. "Det skal jeg nok tage mig af!" Og han s�tter sig ned og skriver et brev til sin unge kollega. "K�re ven! Tak for dit bes�g forleden. Det var v�ldig hyggeligt. Der er bare en ting, jeg m� n�vne. Jeg siger ikke, at du har taget min s�lv-sovseske. Jeg siger heller ikke, at du ikke har. Men faktum er, at den har v�ret v�k, siden du var her. Med venlig hilsen ..."

Da den unge pater modtager brevet, s�tter han sig straks ned og skriver et svar: "K�re ven! Jeg vil ogs� gerne sige tak for den hyggelige aften forleden. - Med hensyn til s�lv-sovseskeen: Jeg siger ikke, at der er noget mellem dig og din niece. Jeg siger heller ikke, at der ikke er. Men hvis du sov i din egen seng, ville du allerede have fundet s�lv-sovseskeen!"

Ja, s�dan kan Garrison Keillor alts� v�re, - men den historie m� jeg vist hellere lade v�re med at fort�lle Mike!

Askov - uden h�jskole ...

A propos H�jskolesangbogen. N�r man kommer til den lille by i Minnesota, der kalder sig Askov, kunne man m�ske godt vente at finde en dansk h�jskole her. Men s�dan �n har der aldrig v�ret. Til geng�ld m� der blandt de danske pionerer, der kom hertil, have v�ret nogle, som havde rigtig gode minder med sig fra et ophold p� Askov H�jskole. For de �ndrede byens navn fra Partridge (der betyder agerh�ne) til Askov.

F�rst havde man t�nkt p� navnet "Grundtvig", og senere var "Lejre" ogs� inde i billedet. Men det blev alts� til "Askov". Den gode �nd fra Askov derhjemme i Danmark ville man gerne bringe med herover til Askov i Minnesota. Det var i 1905-06, at stedet af grundtvigianerne i Dansk Folkesamfund var blevet udvalgt til at blive en dansk koloni, og i 1912 boede her omkring 200 familier - fortrinsvis danske.

Kommer man til byen vestfra, passerer man broen over St. Croix-floden. Og lige f�r byen ligger s� Betlehem lutherske kirkeg�rd, som er langt mere velholdt og nydelig end mange amerikanske kirkeg�rde. De fleste navne p� gravstenene er danske: Hyldahl, Eriksen, Petersen, Jakobsen ... , og hist og her ses p� gravene - foruden de kunstige blomster - b�de amerikanske og danske flag.

S� kommer man til Brogade. S�dan st�r der p� det nydelige gadeskilt - dog med "Bridge Street" nedenunder. Og inde i "centrum" af den lille by, er der skilte med "Guvern�rsvej", "H.C. Andersens All�", "Jernbanegade", "Bregnedalgade", "K�bmagergade", "Skovvej", "Skolegade" og "Kirkeall�".

Jeg er heldig at finde Arol og Hertha Hansen hjemme. Henne p� museet i den gamle station har jeg set en fin udstilling om de danske pionerer og deres barske tilv�relse, dengang de skulle fors�ge at forvandle det, der oprindelig var et skovomr�de, til agerjord. "Arol og Hertha er nok dem, der bedst kan fort�lle om Askov", siger de flinke damer p� museet.

Og det passer. I deres hyggelige og meget "danske" hjem f�r jeg en hjertelig modtagelse. Det er bestemt ikke f�rste gang, en g�st fra Danmark kigger indenfor, og "vi nyder det hver gang!" bedyrer Hertha.

I’d rather be in Denmark!

Her snakkes i �vrigt dansk, og det er ogs� Hertha, der har hjulpet til med at forfatte Askovs historie og udf�rdige teksten til byens danske gadeskilte.

Jeg l�gger m�rke til, at der p� v�ggen h�nger et skilt med ordene "I’d rather be in Denmark!"
"Passer det?" sp�rger jeg.
"Ja, vi har v�ret i Danmark mange gange, og vi holder meget af Danmark," svarer Hertha. "Jeg plejer at sige til Arol, at n�r �n af os d�r, s� tager jeg til Danmark!"

Arol smiler - og fort�ller, at der faktisk ikke er mange, der kalder ham Arol her. "De fleste siger bare Red!" Der har altid v�ret s� meget med �genavne i Askov, og i sin tid berettigede Arol’s h�rpragt ham �benbart til at f� navnet "Red"! Han var forresten postmester i mange �r i byen.

Vi kigger ogs� billeder fra "Danish Days", - byfesten, der lige har v�ret afholdt i Askov - med �bleskiver og meget andet godt. Pr�stens kone har v�ret forbi med billederne, fordi Hertha og Red har skrantet lidt, s� de ikke selv har kunnet v�re med i �r, som de ellers plejer.

Og s� snakker vi om gamle dage.
"Det var h�rde tider, dengang Askov blev til," fort�ller Red. "Der var mange tr�er, der skulle f�ldes, og stubbe, der skulle ryddes. Og her er jo s� koldt om vinteren!
Der kunne g� l�nge imellem, at man overhovedet s� en dollar. Men selv om man ikke havde nogen penge, kunne man altid "betale" med gr�nsager og m�lk og �g og den slags, som man kunne producere p� farmene. Men p� posthuset gik det ikke. Et frim�rke til et brev hjem til Danmark kostede 5 cents, og havde man ikke det, m�tte man skuffet g� hjem igen. Og p� den m�de kunne der g� lang tid, inden familien i Danmark h�rte nyt fra Askov. Men selv om det var h�rde tider, var det jo alligevel "de gode, gamle dage", - og her i byen er "Et j�vnt og muntert, virksomt liv p� jord" blevet sunget mange gange!"

Engang var hele byen lige ved at blive udslettet. Det var, da en stor skovbrand i omr�det spredte sig med lynets hast. Den n�rliggende by, Hinckley, blev totalt raseret, og mange mistede livet i flammerne. Takket v�re en heltemodig indsats blev mange dog reddet ud i sidste �jeblik ombord p� et tog, der simpelthen k�rte igennem den br�ndende skov ud til en s�, hvor alle passagerer s� blev sendt ud i vandet, hvorfra de kunne se b�de toget og alt andet omkring sig br�nde. Men selv reddede de alts� livet.

Det gjorde de ogs� i Askov, for her lykkedes det at standse ilden lige inden, den n�ede byen.

Askov’s kendte danskere ...

Der kommer bes�g af journalisten fra den lille lokale avis "The Askov American". Den blev i sin tid startet af en af dem, man er stolte af i Askov, Hjalmar Petersen. Han var dansk immigrant, journalist og politiker - og blev Askovs borgmester - og senere en kort overgang Minnesota’s guvern�r. Og s� var han ogs� leder af byorkesteret! Ham har Garrison Keillor’s bror, Steven, der er forfatter og bor i Askov, skrevet en bog om. "Og Steven l�rte sig dansk for at kunne skrive bogen," fort�ller Hertha.

Et andet bysbarn, man er stolt af i Askov, er Vern Mikkelsen, som blev en ber�mt basketballspiller hos NBA-holdet Los Angeles Lakers. Hans far var pr�st her ved Betlehem lutherske kirke, som blev stiftet af immigranterne kort efter byens grundl�ggelse. Den f�rste fuldtidspr�st var H.C. Strandskov, men Harold (Harald) Petersen, hvis enke, Ardis, jeg bes�gte i Tyler, har ogs� v�ret pr�st her.

Kirken er i �vrigt bygget af mursten - og meget smuk. Red viser rundt og fort�ller. Alterbilledet forestiller "den gode hyrde" og er en kopi af Niels Skovgaards original fra valgmenighedskirken i B�vling i Vestjylland. Men her er naturligvis ogs� en kopi af Thorvaldsens Kristusfigur fra K�benhavns Domkirke. Og s� er her fine tr�sk�rerarbejder udf�rt af Jes Schmidt fra West Denmark i Wisconsin. Det skal senere vise sig, at han er n�sten liges� ber�mt som Thorvaldsen p� disse kanter.

A little bit of Luck!

Jeg kunne sagtens v�re blevet l�ngere i Askov, men efter at have f�et at vide af Red, hvordan jeg finder til West Denmark, s�tter Buddy og jeg kursen mod det vestlige Wisconsin.

Faktisk kan man ikke finde West Denmark p� kortet. Stedet er nemlig blot en lille del af byen Luck. Og her er det p� mere end �n m�de g�et hedt til blandt danskerne. For det f�rste er kirken i West Denmark br�ndt ikke mindre end to gange. I 1937 og i 1985. Og hver gang har man bygget en ny kirke p� stedet.

For det andet er West Denmark m�ske det sted i USA, hvor uenigheden mellem grundtvigske og indre missionske immigranterne har sig de tydeligst spor.

Ude ved den store vej, der skiller West Denmark fra Luck, st�r en mindesten, der fort�ller, at der her - af danske immigranter - blev startet det f�rste andelsmejeri i Wisconsin. S� det m� man alts� have kunnet enes om. Men p� det kirkelige omr�de blev der strid.

"Den danske Kirke" oprettede her - p� anbefaling af den hjemlige st�ttegruppe "Udvalget", der holdt til p� Fyn - West Denmark Seminary i 1887. Det var p� det tidspunkt, at der i Luck Township iflg. en folket�lling boede 105, der oplyste, at de var f�dt i Danmark eller af dansk afstemning. Desuden var der syv nordm�nd, seks "Yankees", en tysker og en �striger. I 1900 var byen vokset, og der var da 144 danskere, 14 "Yankees", 6 tyskere, 4 nordm�nd, 2 svenskere og en irsk tjenestepige!

Meningen med West Denmark Seminary var, at der her skulle uddannes pr�ster. Leder og eneste l�rer p� seminariet var pastor Thorvald Helveg, der var uddannet p� K�benhavns Universitet. Han var grundtvigianer, men da man senere skulle have en l�rer mere, anbefalede han, at det skulle v�re en, der h�rte til i Indre Mission. Det blev s� Peter S�rensen Vig. Han var fra Egtved-egnen og havde g�et p� Askov H�jskole. Nu blev han s� ikke bare l�rer p� pr�steseminariet, men ogs� pr�st for den n�rliggende St. Peter lutherske kirke i North Luck. Han skrev til en ven og fortalte om sit arbejde "ved vores lille seminarium heroppe i de stille og fredfyldte skove i Wisconsin". Men inden l�nge var freden forbi.

Det var bibelsynet, det handlede om. Helveg lagde p� god grundtvigsk vis v�gt p� trosbekendelsen og "det levende ord", mens Vig ikke tydeligt nok kunne understrege den personlige omvendelse og troen p�, at Bibelen er Guds urokkelige ord og fundamentet for al kristen tro.

Der blev flere og flere sammenst�d mellem de to. Nogle af studenterne holdt med Vig, andre med Helveg. Til sidst meddelte P.S. Vig p� et kirkem�de, at han ikke kunne st� inde for Helvegs l�rdom, som han ans� for hverken at v�re luthersk eller kristen. Derfor nedlagde han sit embede.

Det samme gjorde Helveg lidt senere, og med udgangen af skole�ret 1891-92 blev West Denmark Seminary da lukket. Nu er der kun et beskedent mindesm�rke tilbage, som fort�ller, at det var her, skolen stod. Peter S�rensen Vig, der i �vrigt ogs� var historiker og interesserede sig s�rligt for dansk-amerikanernes historie, blev senere, da splittelsen indenfor Den danske Kirke var uoprettelig, en af lederne i "Den (indremissionske) forenede Kirke", og netop West Denmark var et af de steder, hvor begge kirker havde arbejde i gang, og hvor skellet mellem "The holy Danes" og "The happy Danes" var dybest.

Lidt l�ngere nede ad "hovedgaden" i West Denmark ligger den danske (grundtvigske) kirke. Der er - selv om den alts� er forholdsvis ny - slet ingen tvivl: hvide mure, r�dt tag og kamtakkede gavle!

En dygtig kirkev�rge og historiker.

Uden for m�der jeg den helt rette mand: Edwin Petersen, der er pensioneret highschool-l�rer og West Denmark’s historiker. Lige nu er han i gang med en af sine pligter som kirkev�rge. Det er cementen omkring mindepladen fra den f�rste kirke, der er begyndte at smuldre og derfor skal repareres. "Rejst af danske m�nd og kvinder" st�r der.

Edwin Petersen tager mig med p� en rundtur i West Denmark og Luck, og vi ender hjemme hos ham selv, hvor han for�rer mig nogle af de b�ger, han har skrevet om omr�dets historie. Imponerende! Han fort�ller ogs�, at tr�sk�reren Jes Smidt, som kom fra Christiansfeld-egnen og blev leverand�r af s� mange smukke altertavler og pr�dikestole til de danske kirker i Midtvesten, var hans bedstefar!

Kristian �stergaard, pr�sten, salmedigteren og h�jskoleforstanderen, som jeg nu har n�vnt et par gange, var en af dem, der n�ede at v�re elev p� West Denmark Seminary i l�bet af skolens korte levetid. Han skriver i sin "Udvandrerbog" fra 1904 bl.a. dette om West Denmark:

"Her er saare hjemligt for Danske at f�rdes ... Men ikke mindre hjemligt er det blandt Beboerne i West Denmark, saa lidet amerikaniserede, saa j�vne Danske, som de er i et og alt. ... Her var ogsaa i nogle Aar en Skole til Uddannelse af Pr�ster for de danske Menigheder her i Landet under Ledelse af Pastor Th. Helveg (nu i Vallekilde, Sj�lland), og denne Skole har haft sin store Betydning for West Denmarks Folk. Skolen og Pr�steboligen tillige med den danske B�rneskole og den overmaade smukke Kirke, de nu har bygget, ligger n�r ved de stejle Brinker af en lille S�. Et Par Mil derfra er Jernbanestationen Luck, i hvis N�rhed en lille dansk By er i Fremv�kst. Spredte deromkring ligger danske Hjem i hundredvis. De smaa Nybyggerhytter er nu for det meste afl�ste af st�rre og smukkere Bygninger og gode stalde for Kv�get. Der er j�vn Velstand blandt de �ldre og gode Kaar ogsaa for dem, der skal begynde at skabe sig et Hjem."

Jo, det var og er nok v�rd at bes�ge West Denmark og bruge noget tid p� stedets historie, men jeg m� videre, s� jeg k�rer nordp� via nabobyen Frederic (som vist hverken er opkaldt efter kronprinsen eller nogen dansk konge!) og derefter vestp� gennem Minnesota og tilbage til North Dakota.

Bare s�dan en af de dage ...

Efter et par dage hos Poul er Silverado’en og jeg igen taget p� tur. F�rste stop er danskerbyen Viborg i det syd�stlige hj�rne af South Dakota. Det vil sige, s� langt n�r vi desv�rre ikke i f�rste omgang.

S� vidt jeg ved, er der kun en enkelt paragraf i Murphy’s lov: "Alt, hvad der kan g� galt, g�r galt!" Og Murphy’s lov sl�r aldrig fejl, siger man.

Her er s�, hvad der skete:

Det s� ret enkelt ud p� kortet: Drej til h�jre ved exit 56 og k�r stik vestp� lige til Viborg. Det gjorde jeg s�, men jeg m� �benbart have koncentreret mig lidt rigeligt om at finde mit n�ste m�l. For vel inde p� en lang, �de str�kning ville Silverado’en pludselig ikke l�ngere. Vi var k�rt t�r.

Men det var heldigvis ikke noget problem, for Poul havde givet mig en reservedunk med. Den var ganske vist kun halvfuld, men der var vel heller ikke s� langt til en frelsende benzinstation i Viborg eller m�ske f�r. S� jeg fyldte p� og k�rte videre. Men der, hvor jeg havde regnet med, at Viborg skulle ligge, endte vejen vestp� pludselig, og man kunne kun k�re sydp� eller nordp�. Jeg blev noget forvirret, men valgte vejen sydp�, som dog blot f�rte mig endnu l�ngere ud p� landet. Ingen by og ingen benzin i sigte noget sted.

S� jeg vendte om og k�rte nordp�. Men nu var jeg ikke rigtig klar over, hvor jeg var. Mit kort passede �benbart ikke, eller hvad? Amerikanerne kunne nu ogs� godt tage og s�tte nogle flere vejskilte op!

Efter adskillige miles fandt jeg s� en by, - en meget lille by - uden en benzinstation! Davis hed den, og jeg fandt den p� kortet, og det gik op for mig, at jeg skulle have taget exit 53 i stedet for exit 56. Men jeg var ikke langt fra Viborg, s� mon ikke det ville g�. Jeg k�rte igen ud p� de �de landeveje i dette meget velplejede landbrugsomr�de. Kun hist og her l� der spredte g�rde.

Og s� k�rte jeg t�r for anden gang! Og nu var der alts� ikke mere benzin i reservedunken. Men jeg fandt dunken frem og stillede mig ved siden af bilen, og efter et kvarters tid (for der kommer ikke ret mange biler forbi heromkring) standsede en venlig vejarbejder p� vej hjem fra arbejde, og han tog mig med ind til benzinstationen i en lille by i n�rheden.

Murphy’s lov er blevet brudt!

P� tilbageturen fik jeg et lift med Bill og John, et par unge fyre, der viste sig begge at v�re fra Viborg (eller Vajb�rg, som det udtales her), og begge havde danske oldefor�ldre. "Og vi har skam Danish Days hver sommer i Vajb�rg," fortalte de.

"F�ler I jer s� lidt danske," spurgte jeg.
"No, but my folks do!" svarede Bill, og John tilf�jede, at "I don’t really know much about all that history stuff!"

Men danske eller ej, flinke var de i hvert fald, og de hjalp b�de med at fylde benzin p� og f�lge mig helt til tanken i Viborg, s� de var sikre p�, at jeg klarede den. "Thanks, guys!"

Amerikanerne har en fin ting, der hedder 4-way-stops. Det er vejkryds, hvor alle skal standse, inden man k�rer over krydset, en efter en. Fort�l mig ikke, hvordan det virker, men det g�r det bare.

Midt i Viborg, en lille pr�rieby med 763 indbyggere, har man ogs� s�dan et vejkryds. Og n�r nu alle alligevel skal standse, hvad er s� mere n�rliggende end at placere byens opslagstavle lige midt i det kryds. S� der ser jeg alts� en h�ndskreven plakat, der forkynder, at der er Roast Beef Supper i Bethany Lutheran Church i aften kl. 5 pm.

Da sker der noget m�rkeligt med mig. I samme �jeblik, jeg ser den plakat, bliver jeg pludselig meget sulten. S� jeg bestemmer mig straks til at tage hen til kirkemiddagen. Der er dog tid til en lille rundtur inden, og jeg finder ud af, at der faktisk er fem kirker i den lille by. En af dem ligger meget smukt p� Dane Avenue i udkanten af byen. Vor Frelsers lutherske kirke, hedder den. Med en nydelig kirkeg�rd omkring - og masser af dansk-klingende navne p� gravstenene. Jeg undrer mig lidt over, hvorfor der mon er to lutherske kirker i byen.

Forklaringen f�r jeg, da jeg m�der pr�sten og adskillige flinke medlemmer af menigheden henne i Bethany-kirken. Viborg var i sin tid et af de steder, hvor striden - ligesom i West Denmark, Wisconsin - mellem de indre missionske og de grundtvigske danske immigranter br�d ud i fuld lue. Man m�tte simpelthen dele sig i to menigheder: the happy Danes i Vor Frelsers, og the holy Danes i Bethany. "Og nu beh�ver vi s�dan set kun �n kirke, men der er s� meget historie, og s� er der to smukke kirkebygninger, s� ..." forklarer den kvindelige pr�st.

Folk str�mmer til. Det er kun �n gang om �ret, man har s�dan en kirkemiddag i Viborg. Hvor heldig kan man v�re! Og mange vil gerne hilse p� og snakke - nogle gerne lidt p� dansk, men helst p� engelsk. �n stammer fra Snaptun ved Horsens, en anden fra Sk�rping, - en tredie har lige v�ret p� bes�g i Viborg. Alts� det "rigtige" Viborg, og ikke Vajb�rg!

Beh�ver jeg at n�vne, at middagen var fremragende. De lutherske damer kan bare det der med mad. Og Norman, som jeg har f�et en hyggelig snak med undervejs, sender mig afsted med denne bem�rkning p� godt gammeldags jydsk: "H�lsen hj�m’!"

Det kan man da vist kalde held i uheld! �n ting st�r i hvert fald fast. Da jeg forlader Viborg efter en lidt forvirret dag, hvor jeg ikke bare k�rte forkert, men ogs� k�rte t�r to gange, er det med en dejlig f�lelse af m�thed og af, at Murphy’s lov er blevet brudt!

Den smukkeste kirke i landet!

Jeg tilbringer de n�ste dage p� Dana College i Blair, Nebraska, og tager ture ud derfra. Det vil jeg fort�lle om senere. Lad mig blot slutte for denne gang med denne lille historie:

N�r man befinder sig herude "in the middle of nowhere" p� en kirkeg�rd p� Nebraskas flade pr�rieland, er det sv�rt for en dansker ikke at blive lidt bev�get over at se navnene p� gravstenene: Olsen, Pedersen og Nielsen. Og her ligger ogs� to af pr�stebr�drene Strandskov, Niels Christian og Holger, der begge var pr�ster her, begravet. Og s� er her ogs� en stor gravsten med familienavnet Feddersen. Gad vide, om der er nogen relation til Signe i Tommerup?

St. John’s Lutheran Church i Kronborg i Hamilton County, Nebraska, har tjent dansk-amerikanerne lige siden 1888 og er alts� en af de n�sten utallige dansk-amerikanske kirker, der har gjort, at de, der valgte at sl� sig ned her, ikke blev totalt fremmedgjort i forhold til deres fortid, deres danske rod.

Kristian �stergaard kaldte i sin tid netop denne kirke her �st for Marquette for "en af de smukkeste i landet", og det passer stadig. Sj�ldent velholdt er her - b�de ude og inde. En ung mand, der fort�ller mig, at han er en "Nielsen", er i gang med gr�ssl�ningen mellem de mange gravsten. Og det bliver gjort omhyggeligt.

Inde i kirken st�r Thorvaldsens Kristusfigur, og et kirkeskib h�nger fra loftet, og ved siden af - i det, der nu fungerer som menighedshus, men oprindelig var dansk skole - er der inskriptioner p� dansk, som tydeligt fort�ller, at dette stykke amerikansk pr�rie - som s� mange af de steder, jeg bes�ger - er �rkedansk!

Og s� lige til sidst: Indtil nu er det blevet til 3.808 miles, dvs. 6.136 km, og jeg har m�dt cirka lige s� mange flinke og im�dekommende og g�stfrie mennesker. Mange af dem med danske r�dder. S� det tegner godt!

Du kan skrive til Svend Faarvang p� e-mail adressen svend(snabel-a)faarvang.com.